Ny forpagter af historisk kro: Det er gået over forventning

Peter Rømer har fået en start på Holdbi Kro, der er over forventning. Arkivfoto: Claus Thorsted

Ny forpagter af historisk kro: Det er gået over forventning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nye forpagter af Holdbi Kro er tilfreds med opstarten, og han er også ved at få sat sit eget præg på stedet.

Holdbi: For knap en måned siden genåbnede den over 300 gamle Holdbi Kro efter at have været lukket i flere måneder. Stedets nye forpagter hedder Peter Rømer, og han kan ikke klage over den start, han har fået.

- Det er gået over forventning, men det har også været udfordrende, siger Peter Rømer.

- Der er meget arbejde med indretningen, men jeg begynder da at få sat mit præg på stedet, fortsætter han.

Holdbi Kro har gennem årene været kendt som et sted, hvor man kunne få sig en god bøf, og det koncept fortsætter den nye forpagter med.

- Jeg har haft mange glade gæster siden opstarten, der gerne vil komme igen, og jeg må sige, at jeg er godt tilfreds med antallet af gæster. Der har været en del forretningsfolk, og så har der også været flere nye kunder fra det meste af Jylland, siger Peter Rømer, der dog også godt ved, at januar måned ikke er den mest travle i restaurationsbranchen.

Jeg har simpelthen ikke haft tid til at tænke over det at være flyttet fra München.
Peter Rømer, forpagter af Holdbi Kro

Familien er klar

Peter Rømer har gennem de sidste 11 år boet i München sammen med familien, der tæller hustru og tre børn. De besøgte Holdbi Kro i julen for første gang, da de stadig bor i München, og de vendte tilbage med et positivt indtryk.

- De var begejstrede og så en masse muligheder i stedet, siger Peter Rømer, der ser frem til, at hustru og børn flytter til Danmark i begyndelsen af april.

- Jeg savner min familie og glæder mig til, at de kommer, siger han.

Efter 11 år i storbyen München må det alt andet lige have været en stor omvæltning pludselig at flytte til Holdbi, der ligger få kilometer fra Kruså og den dansk-tyske grænse. Det er dog ikke noget, Peter Rømer har brugt megen tid på at spekulere over.

- Jeg har simpelthen ikke haft tid til at tænke over det at være flyttet fra München. Jeg har brugt al min tid på at få Holdbi Kro op at køre igen, siger han.

Den nye forpagter har tre ansatte, men han har brug for endnu én.

- Jeg søger en grillassistent. Lige nu passer jeg grillen, men jeg vil gerne have mere tid til at tage mig af gæsterne, siger Peter Rømer.

Ny forpagter af historisk kro: Det er gået over forventning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce