Mystisk bilbrand: Flugtbilists bil sat i brand

Bilen, som en flugtbilist brugte fredag aften, blev fundet i brand natten til søndag ved Gammel Ribevej. Privatfoto

Mystisk bilbrand: Flugtbilists bil sat i brand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En flugtbilist, som påkørte en anden bilist sent fredag aften, var mandag stadig på fri fod. Natten til søndag udbrændte den bil, han kørte i.

Aabenraa: Sent fredag aften valgte føreren af en sølvgrå Peugeot at tage flugten, efter han i rundkørslen ved Camma Larsen-Ledets Vej og Gammel Ribevej i Aabenraa var skyld i et trafikuheld. Han overholdt ikke sin ubetingede vigepligt med det resultat, at han påkørte en bil, der blev ført af en 44-årig mand fra Aabenraa.

Knap 26 timer senere var bilen i brand. Klokken 01.37 natten til søndag blev politiet kaldt til Gammel Ribevej, hvor en bil var sat i brand i rabatten. Det viste sig at være flugtbilistens bil fra fredag aften. Der var ingen personer til stede.

- Det ser umiddelbart ud til, at bilen stod på det sted, som gerningsmanden løb fra, siger Søren Knudsen, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Mandag formiddag var bilisten stadig på flugt, bekræfter politiet.

- Ham har vi ikke endnu (mandag formiddag, red.), og han er uidentificeret, fortæller Søren Knudsen.

Og det er en sag, der vækker undren hos politiet, der mandag tog hul på efterforskningen.

- Ét er, at man bliver impliceret i et færdselsuheld og flygter fra stedet - det er der nogen, der gør hele tiden - men det er ikke så mange, der vender tilbage og brænder deres bil af, siger Søren Knudsen, der understreger, at han ikke ved, om flugtbilisten er involveret i branden.

Der var ikke meget tilbage af den udbrændte Peugeot. Privatfoto
Der var ikke meget tilbage af den udbrændte Peugeot. Privatfoto

Mystisk bilbrand: Flugtbilists bil sat i brand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce