Mindretal i udvalg ønsker cykelsti langs Hellevadvej

Eivind Underbjerg Hansen (V) ønsker en cykelsti langs Hellevadvej, og det samme gør Christian Panbo (S) og Egon Madsen (S). Men de tre herrer kom i mindretal i teknisk udvalg.

Mindretal i udvalg ønsker cykelsti langs Hellevadvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I teknisk udvalg er der delte meninger om, hvor der er størst behov for cykelstier. Tre af medlemmerne ønsker cykelsti langs Hellevadvej, men de blev nedstemt.

RØDEKRO: Det gik ikke helt fredeligt for sig, da teknisk udvalg i denne uge havde cykelstier på dagsordenen.

Faktisk var der flere punkter, der handlede om netop cyklisternes forhold, og der måtte afstemninger til for at afgøre sagen.

Politikerne diskuterede blandt andet en sikring af krydset mellem Arnhøjvej, Mjølsvej og Hydevadvej vest for Rødekro. Her kører der allerede mange lastbiler, fordi der er ved at blive anlagt veje i området, hvor der skal bygges datacentre.

Eivind Underbjerg Hansen (V) foreslog på mødet den billigste løsning, når krydset skal bygges om. Til gengæld ville han anlægge en cykelsti langs Hellevadvej, som det længe har været et ønske fra beboernes side.

Han fik opbakning til dette forslag fra Christian Panbo og Egon Madsen - begge fra Socialdemokratiet. Men de tre blev nedstemt af de øvrige udvalgsmedlemmer, som besluttede at sende sagen tilbage til forvaltningen for at få lavet et forslag, der gør det mere sikkert for cyklister at færdes i krydset ved Arnhøjvej, Mjølsvej og Hydevadvej.

De ønsker, at cyklister skal bruge Mjølsvej og Hydevadvej, når de færdes mellem Hellevad og Rødekro. Så slipper kommunen nemlig for at anlægge en cykelsti langs Hellevadvej.

Så snart vi har projekteret cykelstien, skal vi jo også anlægge den. Ellers ville det være spild af penge.
Eivind Underbjerg Hansen, byrådsmedlem, Venstre.

Unødvendig cykelsti

Eivind Underbjerg Hansen kom også i mindretal, da teknisk udvalg skulle prioritere, hvad de sidste penge på cykelsti-kontoen for 2018 skulle bruges til.

- Kommunen har udarbejdet en liste, der viser, hvilke stiprojekter der er meste nødvendige ud fra et pointsystem, og her står projektet med sikring af cyklister på Skovfennen i Tinglev aller øverst. Derfor bør det også med i prioriteringen for resten af året, siger Underbjerg.

Flertallet endte dog med at beslutte, at det bliver en cykelsti langs Gl. Ribevej og stien langs Hærvejen ved Rise, der skal anlægges først.

Et flertal i udvalget besluttede også, at der skal bruges penge på projekteringen af en cykelsti langs Haderslevvej fra Nørbyvej til Bodumvej, og her var Eivind Underbjerg Hansen heller ikke enig.

- Så snart vi har projekteret cykelstien, skal vi jo også anlægge den. Ellers vil det være spild af penge. Men jeg mener ikke, der er noget akut behov for en cykelsti på den strækning ved Haderslevvej, for der er allerede en bred cykelstribe. Der er mange andre projekter, der bør laves først, mener Underbjerg.

Mindretal i udvalg ønsker cykelsti langs Hellevadvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce