Mathilde skal lige vænne sig til grøntsager

Mathilde Schjønberg Christensen fik besøg af sine forældre, Nadine og Bjarne, da der var åbent hus på EUC i Aabenraa. Foto: Jacob Schultz

Mathilde skal lige vænne sig til grøntsager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kokke og ernæringsassistenter gav prøver på deres kunnen pÅ EUC Syd. Mathilde fra Løjt har valgt et fag, der sætter hendes kræsenhed på en prøve. Masser af praktikpladser og jobs står klar.

AABENRAA: Mathilde Schjønberg Christensen fra Løjt begyndte på uddannelsen som ernæringsassistent for to uger siden, og hun er godt klar over, at der venter nogle udfordringer undervejs - blandt andet fordi, der er en del mad, hun ikke rigtigt bryder sig om.

- Jeg er meget kræsen, fortæller Mathilde med et undskyldende smil og forklarer, at det især er grøntsager, hun har det lidt svært med.

- Men der går meget bedre, når man blender dem, har hun erfaret.

Mathilde fik besøg af sine forældre, Nadine og Bjarne Schjønberg Christensen, da hun lørdag deltog i EUC Syds åbent hus arrangement. Her var der også masser af kommende elever med tilhørende forældre, der prøvede at blive klogere på, hvilket fag de skal vælge, når folkeskolen er slut.

Alene hos EUC Syd er der 50 forskellige uddannelser, der byder sig til. Men få af dem har så gode muligheder for praktikplads og job, som kokkeuddannelsen og uddannelsen som ernæringsassistent har i øjeblikket.

Folkeskolen og hvad så?
Det var ikke alene EUC syd, der bruge lørdagen på at invitere kommende elever og deres forældre indenfor.Der var også åben hus på Aabenraa Statsskole og på IBC, International Business College.
Hos ernæringsassistenterne, var der tomatsuppe, og man kunne selv tilsætte ekstra smag. Fra venstre er det eleverne Charlotte Laugesen, Sara Paviansen og May Fristrup Wehner. Foto: Jacob Schultz
Hos ernæringsassistenterne, var der tomatsuppe, og man kunne selv tilsætte ekstra smag. Fra venstre er det eleverne Charlotte Laugesen, Sara Paviansen og May Fristrup Wehner. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Sundt med god smag

Som ernæringsassistent skal Mathilde nok få bugt med kræsenheden, for her handler det blandt andet om, at få sammensat måltider, som både er sunde og som samtidig er så velsmagende, at syge og ældre får lyst til at spise dem.

Uddannelsen tager i alt to et halvt år, plus grundforløbet på EUC Syd, og lige i øjeblikket er der mangel på ernæringsassistenter.

Det fortæller Maria Vendelbo Madsen, som er faglærer på EUC Syd.

- På uddannelsen lærer eleverne at lave hverdagsmad til folk, der er afhængige af den mad, andre laver til dem, som for eksempel på sygehuse og plejehjem. Det betyder, at maden skal indeholde alt det, som kroppen har brug for, forklarer hun.

Faglærer Dan Feld-Jakobsen udfordrede eleverne med en kokke masterclass. Foto: Jacob Schultz
Faglærer Dan Feld-Jakobsen udfordrede eleverne med en kokke masterclass. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Kokkekonkurrence

Alle unge med interesse for kokkefaget havde rig mulighed for at se, at der kan været travlhed og koncentration i et restaurationskøkken, når gæsterne er på vej.

For at give et realistisk billede af arbejdet som kok havde faglærer Dan Feld-Jakobsen arrangeret en lille masterclass for kokkelever i anledning af åbent hus arrangementet.

Kokkeleverne arbejdede sammen to og to om en treretters menu, og hver ret skulle være klar til servering i den tilstødende restaurant på et bestemt tidspunkt.

Her kunne de besøgende så få en smagsprøve på kokkelevernes lækre mad.

EUC Syd holdt Åbent Hus i samtlige afdelinger. Udover skolen på Stegholt i Aabenraa er der undervisning på Lundsbjerg og i Sønderborg, Tønder og Haderslev.

Gæsterne måtte gerne kigge på, men de måtte ikke rende i vejen, mens kokkeelevrne arbejdede. Foto: Jacob Schultz
Gæsterne måtte gerne kigge på, men de måtte ikke rende i vejen, mens kokkeelevrne arbejdede. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Der var smagsprøver til alle lækkersultne.  Foto: Jacob Schultz
Der var smagsprøver til alle lækkersultne. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Kokkeelev Cecilie Stenger Nielsen fra Gram Slotskro er i gang med andet grundforløb. Hendes far, Lars Nielsen, kikkede forbi.  Foto: Jacob Schultz

Annonce
Annonce
Annonce