Massivt hærværk mod biler fortsætter: 10 biler ved jobcenter fik knust ruderne

Hærværk mod biler i Aabenraa fortsætter. Antallet af biler, der har fået knust ruder, er nu over 30. Foto: Lars Grubak

Massivt hærværk mod biler fortsætter: 10 biler ved jobcenter fik knust ruderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det massive hærværk mod biler i Aabenraa fortsætter. Natten til tirsdag fik 10 biler ved Aabenraa Jobcenter knust ruderne.

Aabenraa: Bølgen af hærværk mod biler, der holder parkeret rundt omkring i Aabenraa, vil tilsyneladende ingen ende tage.

Natten til tirsdag gik det ud over alle Aabenraa Jobcenters biler på Kallemosen.

- Det drejer sig omkring 10 biler, der i løbet af natten har fået knust ruderne, siger Nikolaj Stage Jensen, der er kontorleder på Aabenraa Jobcenter.

Nattens hærværk er naturligvis blevet meldt til politiet, og da der er videoovervågning på jobcentrets parkeringsplads, er der måske mulighed for at kunne se gerningsmændene i aktion.

Aabenraa Jobcenter har tidligere været udsat for hærværk, men slet ikke i den målestok, som det skete natten til tirsdag.

- Der har været lidt småtterier tidligere, men slet ikke i det her omfang. Det er ren hærværk, siger Nikolaj Stage Jensen, der regner med, at alle jobcentrets biler har fået ruder i igen inden ugens udgang.

Vild weekend

Nattens seriehærværk mod biler ved Aabenraa Jobcenter kommer i kølvandet på en weekend, hvor ikke mindre end 22 biler fik knust deres ruder i Aabenraa.

I parkeringshuset ved Skrænten midt i byen blev ni biler udsat for hærværk, i Humlehaven fik seks biler knust ruderne, og hos VM Biler på Langebro i Aabenraa gik det ud over syv biler.

Massivt hærværk mod biler fortsætter: 10 biler ved jobcenter fik knust ruderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce