Lukningstruet skatehal tror stadig på fremtiden

Henrik Eddau Kock håber, det politiske flertal for bevaring af skatehallen er intakt. Arkivfoto: Claus Thorsted

Lukningstruet skatehal tror stadig på fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til august skal byrådet tage endelig stilling til, om Street Sport Park Padborg kan blive på Lejrvejen i Aabenraa. Skatehallen har blandt andet fordrevet ventetiden med at få ny bestyrelse, og så bliver der tænkt i udvidelse.

Padborg: Selvom Henrik Eddau Kock i princippet endnu ikke ved, om han er købt eller solgt, går livet sin vanlige gang i Street Sport Park Padborg.

Sidste år kom hans skatehal på Lejrvejen i Padborg i vælten, fordi kommunen truede med at lukke aktiviteterne, der var i strid med den gældende lokalplan. Flere politikere kastede sig dog ind i kampen for at redde skatehallen, og det endte med, at den blev skrevet ind i en ny lokalplan for det store industriområde. Den plan har været i høring og skal behandles i byrådet efter sommerferien.

Hvis politikerne vedtager den, kan skatehallen fortsætte, men hvis de ikke gør, må den lukke eller flytte. Henrik Eddau Kock, som ejer bygningen, er dog ganske optimistisk.

- Vores fornemmelse og håb er stadig, at Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Konservative holder ord og den 28. august på byrådsmødet i samlet trop stemmer for grønt lys til og inddragelse af SSPP i nye lokalplan 107 og der dermed er flertal i byrådet. Naturligvis ville det være skønt, om flere partier stemte for, så der var bred konsensus i byrådet også med hensyn til efterfølgende samarbejde med og støtte til SSPP, lyder det fra Henrik Eddau Kock.

Placeringen er rigtig

Heldigvis for ham virker det til, at den politiske opbakning er intakt. Således skriver Erik Uldall Hansen (S) i en kommentar til en underskriftindsamling for bevaring af hallen, at han betragter den som et projekt, der bør være plads til i området.

- Vil gå så vidt og sige, at placering er rigtig god set i forhold til udviklingsmuligheder og miljøklasse, skriver han. Også Dansk Folkeparti er fortsat for skatehallen. - Denne gode aktivitet for ungdommen i denne del af kommunen skal naturligvis ikke lukkes. Tværtimod skal der skabes mulighed for, at aktiviteten også kan foregå udendørs på matriklen, skriver gruppeformand Ejler Schütt.

Stor opbakning

Hvis lokalplanen vedtages, vil et af de første tiltag være at samle folk fra Aabenraa Kommune, DGI og den nationale platform for gadeidræt til en brainstorming om mulighederne med skateparken.

- Som nævnt adskillige gange tidligere er vi også stadig åbne over for at blive del af Arena Aabenraa, altså en slags Arena Aabenraa Street, der så helt bevidst er placeret i Padborg og ikke i Aabenraa, siger Henrik Eddau Kock, som oplever stor opbakning.

- Både fra brugerne og fra borgerne i lokalområdet samt også fra en stor del af erhvervsvirksomhederne i Padborg Transportcenter og butikker generelt i Padborg, siger han.

Ventetiden siden marts, hvor lokalplanen røg i høring, er blandt andet blevet fordrevet med at stable en tre mand stor bestyrelse på plads - formelt skal de lige vælges ind på ekstraordinær generalforsamling den 10. august - og så pønser Henrik Eddau Kock på en udvidelse.

- I løbet af 2019 og 2020 håber vi at kunne inddrage de resterende 400 kvadratmeter af lageret plus 100 kvadratmeter kontor samt noget af udendørsarealet på asfalteret plads, siger Henrik Eddau Kock.

Lukningstruet skatehal tror stadig på fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce