Look de Luxe solgt: Søstrene Tarp fortsætter bag kulissen i en periode

Gitte, forrest, og Birgit Tarp har knoklet for at få deres succesrige modebutik Look de Luxe solgt til de rigtige, og nu er det lykkedes. I denne uge offentliggøres køberen, og søstrene har sagt ja til at hjælpe vedkommende i gang i en overgangsperiode. Privatfoto

Look de Luxe solgt: Søstrene Tarp fortsætter bag kulissen i en periode

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter flere måneders intenst arbejde er de sidste brikker ved at falde på plads i salget af modebutikken Look de Luxe. Køberen bliver afsløret i denne uge, og søstrene Gitte og Birgit Tarp holder events for at sige farvel til kunderne.

Aabenraa: Efter flere måneders mange, varierede forhandlinger og koncentreret arbejde for at få modebutikken Look de Luxe solgt, er det nu lykkedes søstrene Gitte og Birgit Tarp at finde den rigtige køber til deres hjertensbarn.

- Vi kan bare ikke afsløre navnet på køberen endnu, men i den kommende uge meldes den nye forretningsindehaver og info omkring selve overdragelsen ud. Vi har været i dialog med stribevis af mulige købere af vores butik og online platform, og nu er vi landet med det, vi kalder et ønskescenarie, fortæller Birgit Tarp.

Ønskescenariet var, at både butikken på Rådhusgade og onlinebutikken begge ville fortsætte som hidtil, samt at de mange brands, som søstrene har arbejdet for at få ind i butikken, også ville være at finde, når ejeren ikke længere hedder Tarp til efternavn.

- Vi har også sagt ja til at hjælpe dem i starten, og det betyder, at Gitte vil være i butikken et stykke tid efter overtagelsen, og vi begge vil hjælpe til med indkøb og videreførelse af konceptet i kulissen i en overgangsperiode, indtil de nye ejere fortsætter den naturlige videreudvikling.

Historien om Look de Luxe
  • Søstrene Gitte og Birgit Tarp satte i begyndelsen af januar 2019 butikken til salg, fordi de gerne vil udfordres på nye måder i deres arbejdsliv.
  • Birgit Tarp er til daglig selvstændig indretningsartitekt i København, og derfor er det Gitte Tarp, som har stået med det daglige ansvar for butikken og webshoppen. Og det har krævet mere, end det var planen, dengang de startede butikken.
  • Historien om Look de Luxe begyndte et helt andet sted, end hvor den endte. Det har nemlig aldrig været søstrenes plan, at der skulle være en butik med "normale" åbningstider.
  • Gitte Tarp solgte sin frisørsalon Art of Hair i Rådhusgade i 2006 for at få mere fritid. Hun fortsatte med at have skønhedsklinik og udvidede senere med en webshop med tøj.
  • Da specielt de lokale kunder ønskede et sted, hvor de kunne mærke tøjet og prøve det på, lejede søstrene butikken i deres fars ejendom på Rådhusgade. Her skulle der være showroom og kun åbent et par dage om ugen i begrænsede tidsintervaller.
  • Men det greb om sig, og i dag fungerer butikken som en normal butik med åbent fra mandag til lørdag.
  • Look de Luxe fører i dag 55 brands inden for modetøj, sko, accessories, hår- og skønhedsprodukter. Blandt andre Munthe, Ganni, Beck Søndergard, Gustav, Mos Mosh, Decadent og Rosemunde.

Overtagelsen sker snart

Hun kan fortælle, at overdragelsen af Look de Luxe kommer til at ske snart, og derfor har søstrene Tarp også haft travlt med at arrangere events, hvor de kan tage ordentlig afsked med deres kunder.

- Det er vigtigt for os at slutte af med manér og lave nogle events, hvor vi kæler for vores kunder. Der kommer også en reception på et tidspunkt, men nu holder vi disse events først, siger Birgit Tarp.

Den første event er på fredag den 29. marts, hvor Birgit Tarp giver gratis og professionel farverådgivning i butikken, mens der den 2. og 3. april vil være pop-up event i København.

De sidste, lokale events bliver torsdag den 25. og mandag den 29. april i butikken, hvor Look de Luxe sammen med nabofrisøren Art of Hair holder de events, som modebutikken har været kendt for i Aabenraa.

Søstrene har, siden de offentliggjorde deres salgsplaner i begyndelsen af januar, oplevet stor interesse fra kunderne om fremtiden for butikken.

- Vi får hver dag mange spørgsmål om salget, og vi glæder os derfor til at kunne give et positivt og fremtidssikret svar ganske snart, siger Birgit Tarp.

Look de Luxe solgt: Søstrene Tarp fortsætter bag kulissen i en periode

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce