Lokale madelskere slår et slag for lækre fødevarer

Padborg-forretningen Klokkeblomsten, der indehaves af Pernille Hansen, bidrager også til gavekurven. Arkivfoto: Jan Sternkopf

Lokale madelskere slår et slag for lækre fødevarer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale fødevareproducenter opfordres til at bakke nyt initiativ om en gavekurv op. Business Aabenraa og fem specialbutikker inviterer til præsentationsmøde.

Aabenraa: Lokale fødevareproducenter fremstiller hver dag lækre sager til spisebordet, og det skal fremhæves endnu mere end i dag.

Derfor er Business Aabenraa og fem specialbutikker gået sammen om et nyt initiativ: En gavekurv, som alle fødevareproducenter har mulighed for at forsyne med deres gode produkter.

En arbejdsgruppe inviterer til præsentationsmøde den 22. august. Her kan alle interesserede producenter møde op på EUC Syd i Aabenraa og høre om planerne samt bidrage med deres idéer.

Kunsten bliver at få sammensat en gavekurv en rigtig sammensætning af fødevarer. Både store virksomheder ud i fødevarebranchen og små firmaer kan være med, hvis de blot har adresse i Aabenraa Kommune eller har en særlig tilknytning til kommunen. Varerne i gavekurven vil herefter blive solgt i de butikker og firmaer, som leverer til det gode formål.

Ud over at give producenterne en ny indtjeningskilde er et af formålene også at sætte fokus på de mange fødevarer, som produceres lokalt.

Formål
  • Det er en politisk ambition i Aabenraa Kommune at styrke fødevarebranchen og skabe flere arbejdspladser.
  • Gavekurven er et konkret initiativ, som skal styrke tilgængeligheden af lokale fødevarer.
  • Der holdes præsentationsmøde den 22. august hos EUC Syd i Aabenraa. Her kan fødevareproducenterne vise nogle af deres produkter frem.

Et spisekammer

- Vi kan med stolthed købe lokalt, fordi vores spisekammer i Sønderjylland bugner af gode lokale specialiteter. Det vidner antallet af arbejdspladser også om, idet fødevareerhvervet er en af de største brancher i Aabenraa Kommune, siger direktør for Business Syd, Helle Malene K. Olesen, i en pressemeddelelse.

En af samarbejdspartnerne er Krusmølle, hvor Nina Loff gør opmærksom på, at kunderne er der, så fødevareproducenterne skal se potentialet i at levere til gavekurven.

De øvrige fire initiativtagere ud over Business Aabenraa og Krusmølle er Carstensen Tehandel i Aabenraa, Vin & Castro i Aabenraa, Klokkeblomsten i Padborg og Karens Blomster i Tinglev.

De kan endnu ikke sige, hvornår gavekurven bliver lanceret i fødevareproducenternes specialbutikker.

Lokale madelskere slår et slag for lækre fødevarer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce