Læser venter stadig på kommunen: Trappe til Skrænten er farlig

Den gamle trappe op til Skrænten har set bedre dage. Foto: Bente Staugaard.

Læser venter stadig på kommunen: Trappe til Skrænten er farlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trappen fra Madevej til Skrænten syd for parkeringshuset i Aabenraa trænger til en endog meget kærlig hånd. Den er farlig at færdes på, mener en læser, der bor på Skrænten. Kommunens vedligeholdelsesafdeling er godt klar over problemet.

AABENRAA: Den hurtigste smutvej fra Madevej til gågaden går via en gammel trappe, der har set bedre dage. Trappen op til Skrænten syd for parkeringshuset på Madevej er ved at forvitre.

Visse steder er betonet smuldret så meget, at man kan se ind til de rustne jerndragere, der holder det hele på plads, og trappens gelænder er også rustent.

Arne Buhl, der bor på Skrænten, har via JydskeVestkystens Aaben By stillet spørgsmål omkring trappen. Han vil gerne vide, hvornår Aabenraa Kommune vi sætte den i stand.

Peter Kierkegaard, der er teamleder for kommunens afdeling for drift og vedligehold, fortæller, at den gamle trappe er med i programmet over, hvad der skal repareres. Han kan dog ikke sige noget om, hvornår der er tid og penge til at gøre noget ved trappen.

App til hullede veje
Aabenraa Kommune har fået en app, som man kan downloade til sin telefon. Via denne app kan man gøre kommunens afdeling for drift og vedligehold opmærksom på huller i vejene, bulede skilte, ujævne fortove, vand på kørebanen og lignende udfordringer.

Farligt

- Der er faktisk flere og flere, der bruger den trappe, og der er jo også en udmærket smøge fra Skrænten og videre til gågaden. Men trappen er farlig. Min nabo er for eksempel faldet ned af den. Til alt held fik han kun nogle buler i hovedet, beretter Arne Buhl.

Selv om trappen ved Madevej har været i dårlig forfatning i nogle år, er der dog ikke nogen, der har anmeldt skader til kommunen. Det fortæller Annemette Heesch fra drift og vedligehold, der modtager meldinger om skader, folk har pådraget sig på offentlige veje og stier, og sender dem videre til forsikringsafdelingen.

- Trappen er faktisk konstrueret forkert. Trinene er alt for korte, mener Arne Buhl, der også selv har kontaktet kommunen og fortalt om den slidte trappe.

- Jeg tror, det er tre år siden. Dengang fik jeg også at vide, at den stod på listen over det, der skal sættes i stand. Men der er stadig ikke sket noget, konstaterer Arne Buhl.

Ældre dato

Trappen er af ældre dato, den er nemlig samtidig med betonmuren, der blev etableret omkring 1970, for at holde den naturskabte skrænt på plads, så der kunne etableres en parkeringsplads ved Madevej. Siden er parkeringspladsen blevet erstattet af et parkeringshus.

Den buede betonmur, der stadig danner bagvæg i parkeringshuset, fik i folkemunde navnet "Grædemuren".

Læser venter stadig på kommunen: Trappe til Skrænten er farlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce