Kvinder står i kø for at få plads på krisecenter

Lederen af Aabenraa Krisecenter, Tove Lagoni, kan se tilbage på et travlt 2018, hvor man i perioder var nødt til at henvise voldsramte kvinder til andre centre. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Kvinder står i kø for at få plads på krisecenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voldsramte kvinder stod sidste år i kø for at få en plads på Aabenraa Krisecenter. Det samme er tilfældet i år.

Aabenraa: - 2018 var et travlt år, og vi havde rigeligt at se til.

Lederen af Aabenraa Krisecenter, Tove Lagoni, er lige nu ved at lægge sidste hånd på årsrapporten for 2018, og sammen med krisecentrets øvrige medarbejdere kan hun igen se tilbage på et år, hvor der har været rift om de fem værelser, som stedet tilbyder voldsramte kvinder.

Krisecentrets formål er nemlig at hjælpe kvinder og deres børn, der har har været udsat for for psykisk eller fysisk vold, og give dem et sted at bo for en periode. Det har der været hårdt brug for i 2018.

- Vi har i 2018 måttet afvise 22 kvinder og henvise dem til andre krisecentre på grund af pladsmangel, siger Tove Lagoni.

Sammenlagt har 42 kvinder og 45 børn boet på Aabenraa Krisecenter sidste år, og det er væsentligt flere end 2017, hvor 33 kvinder og 31 børn opholdt sig på krisecentret.

- En del af forklaringen på den forskel er, at vi var i gang med en større ombygning for to år siden, og det betød, at vi blandt var nødt til at afvise kvinder med børn i en periode, siger Tove Lagoni.

Vi har i 2018 måttet afvise 22 kvinder og henvise dem til andre krisecentre på grund af pladsmangel.
Tove Lagoni, leder af Aabenraa Krisecenter
Aabenraa Krisecenter
Aabenraa Krisecenter er en selvejende institution, der har en samarbejdsaftale med Aabenraa Kommune. Krisecentret er medlem af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre i Danmark (LOKK). Hovedformålet er at hjælpe kvinder og deres børn, der har været udsat for psykisk eller fysisk vold Aabenraa Krisecenter holder til i en lejet ejendom i Aabenraa, der har fem værelser til rådighed.

Længere ophold

Aabenraa Krisecenter fik sidste år 227 henvendelser fra voldsramte kvinder, og det er en del færre end i 2017, hvor centret fik 273 henvendelser. Det er et fald, som Tove Lagoni har svært ved at forklare, for der er ikke noget, der tyder på, at der bliver færre voldsramte kvinder i Danmark.

Derimod tegner der sig et klart billede af, at de voldsramte kvinder og deres børn har brug for længere ophold på krisecentret end tidligere.

- Opholdslængden er generelt blevet længere, og det tror jeg skyldes, at kvinderne kæmper med mere komplekse problemstillinger. Samtidig skal der flere instanser ind over, og der er flere sagsbehandlere tilknyttet de enkelte kvinder, siger Tove Lagoni.

2019 ser ikke ud til at blive et mindre travlt år for Aabenraa Krisecenter.

- I år har vi indtil videre haft en høj belægningsprocent på over 90 og har haft nok at se til, men jeg tør ikke spå om, hvordan resten af året kommer til at forløbe, siger Tove Lagoni.

Lige nu er alle fem værelser på Aabenraa Krisecenter beboet, og det var også tilfældet i hele maj måned.

Ny national struktur

Det er meget forskelligt, hvor travlt de forskellige krisecentre i Danmark har. Det vurderer Niels Christian Barkholt, der er formand for Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK), som arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn.

- Inden for det sidste år er der kommet 70 nye pladser, og det er især i København, siger Niels Christian Barkholt.

Han mener dog, at tingene bør gribes an på en helt anden måde.

- Vi skal gribe tidligere ind og satse mere på forebyggelse, men det kræver en ny national struktur. Ellers vil vi fortsat se et stort antal kvinder, der bliver udsat for vold, siger Niels Christian Barkholt.

Kvinder står i kø for at få plads på krisecenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce