Kræftfightere satte rørende præg på Stafet for Livet

For andet år i træk afvikles Stafet for Livet på Høje Kolstrup. Stafetten varer 24 timer fra lørdag til søndag middag. Foto: Timo Battefeld

Kræftfightere satte rørende præg på Stafet for Livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stafet for Livet på Høje Kolstrup begyndte lørdag middag. Blandt deltagerne var 56 tidligere eller nuværende kræftpatienter, som alle trodsede sygdommen med smil og festhumør.

Høje Kolstrup: Kræftramte personer har ofte en tendens til at isolere sig og leve en asocial tilværelse, mens canceren står på.

Men ét helt bestemt sted kan nuværende eller tidligere kræftramte personer mødes for at tale om deres sygdomsforløb. Ét bestemt sted bekæmper disse personer den frygtede cancer med smil, latter og hyggeligt samvær. Ét bestemt sted - i det fjernest opstillede telt bag sportshallen ved Agoraen - var 56 fightere lørdag samlet, da Stafet for Livet på Høje Kolstrup løb af stablen.

Iført gule t-shirts var unge såvel som ældre, mænd såvel som kvinder og raske såvel som syge kræftpatienter mødt op for at tale med fællesnævnere og træde ud af den asociale skygge.

- Sidste år var grænseoverskridende for mig at deltage som fighter ved Stafet for Livet. Jeg vil gerne støtte kræftforskning, men jeg følte, at jeg udstillede mig selv ved at deltage. Men mine fordomme er gjort til skamme, for vi har en skøn tid her i fighterteltet, hvor vi dele ud af de oplevelser, vi har haft med kræft. Her er det okay at tale om sin sygdom, fortæller 69-årige Ulla Maibohm fra Høje Kolstrup, der for fem år siden led af brystkræft.

Overfor Ulla sad 62-årige Marianne Wolff fra Hokkerup. Hun har siden februar i år haft brystkræft og modtager derfor nu østrogen-behandling, da han har takket nej til kemo.

- Mange kvinder får alvorlige bivirkninger ved kemoterapi. Flere får kronisk træthed eller følelsesmæssige problemer, og hvis et nej til kemoterapi betyder et par færre år at leve i, men øget livskvalitet, så gør jeg gerne det, fortæller Marianne Wolff, der nød lørdagens samling af fightere.

- Det betyder meget for os alle at kunne sidde her i samlet flok og tale om vores dødsdomme. For det er jo sådan set, hvad en kræftdiagnose er. Nogle overvinde dødsdommen, andre udskyder den, og nogle taber kampen til den. Dem mindes vi også i dag, lyder det fra Marianne Wolff.

Flere får kronisk træthed eller følelsesmæssige problemer, og hvis et nej til kemoterapi betyder et par færre år at leve i, men øget livskvalitet, så gør jeg gerne det.
Kræftpatient Marianne Wolff
Stafet for Livet
  

Stafet For Livet er et døgn, hvor der sættes fokus på kræftsagen, kæmpes sammen og hvor livet fejres. Det er en anledning til at mindes dem, vi har mistet, og give håb til dem, der kæmper. Stafet For Livet er fællesskab, oplysning og indsamling i kampen mod kræft.

 

Arrangementet varer 24 timer og blev skudt i gang lørdag klokken 12.

Fighterne er personer, der har hørt ordene "Du har kræft". Det vil sige nuværende eller tidligere kræftpatienter. De kaldes Fightere, fordi de ved, hvad det vil sige at kæmpe. Stafet For Livet åbnes med en fighterrunde, hvor Fighterne går den første runde på stafetbanen iført den gule T-shirt, der symboliserer håb og optimisme. 

 

 
Matilde Andersen Gregersen på syv år fik i 2015 diagnotiseret kræft. Kræften er væk, men hun er stadig jævnligt til kontrol. Foto: Timo Battefeld
Matilde Andersen Gregersen på syv år fik i 2015 diagnotiseret kræft. Kræften er væk, men hun er stadig jævnligt til kontrol. Foto: Timo Battefeld
Foto: Foto: Timo Battefeld

Gaver og forkælelse

Et hav af lokale sponsorer havde bidraget med gaver og mad til de mange fightere. Tovholder Susan Geest understregede ude foran teltet, at det særligt var fighter-gruppen, som var i centrum under lørdagens stafet.

- De skal kunne nyde livet, for de har været så meget igennem med deres kræftforløb. Mange af dem får også nye bekendtskaber, og for mig giver det kriller i maven at se dem glemme alt om den mørke side af livet for en stund. De er så tapre, siger Susan Geest.

Yngste deltager var Emily Holm-Jensen på syv år fra Aabenraa. Hun fik som etårig kræft i binyren, men kom sig over sygdommen uden bivirkninger.

- Jeg kan ikke huske, at jeg har været syg, men jeg ved, at det ikke var sjovt. Jeg har det fint i dag, og jeg kan godt lide at være sammen med så mange andre her i teltet, fortæller Emily Holm-Jensen, der i dag går i 2. klasse.

Også syvårige Matilde Andersen Gregersen fra Aalborg var meget igennem, da hun som landets eneste blev diagnotiseret med bløddelssarkomer på det tidspunkt.

- Det var ikke sjovt. Jeg var meget på sygehuset i Aarhus, men nu har jeg det fint, fortæller hun med sin mor ved sin side.

Der var både tobenede og firbenede med til Stafet for Livet. Foto: Timo Battefeld
Der var både tobenede og firbenede med til Stafet for Livet. Foto: Timo Battefeld
Foto: Foto: Timo Battefeld
De 56 fightere var lørdag samlet i et telt bag sportshallen ved Agoraen. Her var der fest og højt humør. Foto: Timo Battefeld
De 56 fightere var lørdag samlet i et telt bag sportshallen ved Agoraen. Her var der fest og højt humør. Foto: Timo Battefeld
Foto: Foto: Timo Battefeld
Mens der på pladsen var folk, der festede, var motionister også ude på stafetruten for at samle penge ind. Foto: Timo Battefeld
Mens der på pladsen var folk, der festede, var motionister også ude på stafetruten for at samle penge ind. Foto: Timo Battefeld
Foto: Foto: Timo Battefeld
Stafet for livet.Foto: Timo Battefeld
Stafet for livet.Foto: Timo Battefeld
Foto: Foto: Timo Battefeld
Syvårige Emily Holm-Jensen fra Aabenraa havde som etårig kræft. Nu er hun kommet sig helt. Foto: Timo Battefeld
Syvårige Emily Holm-Jensen fra Aabenraa havde som etårig kræft. Nu er hun kommet sig helt. Foto: Timo Battefeld
Foto: Foto: Timo Battefeld
Stafet for livet.Foto: Timo Battefeld
Stafet for livet.Foto: Timo Battefeld
Foto: Foto: Timo Battefeld

Kræftfightere satte rørende præg på Stafet for Livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce