Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kommunens små leger sig til bedre sprog

Hvem er vred? Det er da ikke så svært. Det er da babyen øverst til venstre. Det kan godt være, hun ikke kan sige ordene endnu, men Alma har helt styr på begreberne vred, glad, bange, ked af det. Ligesom hun har fanget en masse andre ord i projektet "Vi lærer sprog" for kommunens yngste.
Foto: Søren Gylling

Kommunens små leger sig til bedre sprog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aabenraa Kommune er en af 13 danske kommuner, der er med i projektet "Vi lærer sprog". Over tre år skal dagplejere og pædagoger arbejde med indlæring af sproget på en ny måde, der skal løfte børnene.

AABENRAA: Aabenraa Kommunes børnehavebørn er i dag sprogligt bedre rustet til at begynde i skole, end de var tidligere.

Det er resultatet af projektet "Fart på sproget", som den sønderjyske kommune sammen med syv andre kommuner af TrygFondens Børneforskningscenter blev udvalgt til at deltage i.

De positive erfaringer fra de tre års arbejde med de 3-6-årige skal nu føres ned i dagplejen, vuggestuerne og de integrerede institutioners småbørnsgrupper.

Det nye forskningsprojekt hedder "Vi lærer sprog", er atter med TrygFonden som primus motor, og det er Lisbeth Andsager Madsen fra kommunens dagtilbud, der står for den overordnede koordinering. Hun blev i april ansat i en nyoprettet stilling som udviklingskonsulent, for det er fra politisk hold besluttet, at der skal være en rød tråd i arbejdet med at løfte de yngstes sproglige niveau.

Ingen bliver snydt

- Der har været meget fokus på skoleområdet, men nu er pilen begyndt at pege nedad mod dagtilbuddene og mod det faktum, at børn altså ikke først begynder at lære i seksårs-alderen, siger Lisbeth Andsager Madsen, der lige nu skal forsøge at holde tungen lige i munden. Her i første fase er det nemlig endnu ikke alle af de omkring 760 børn, området omfatter, der er med.

- Vi har nogle kontrolgrupper, der ikke er blevet præsenteret for projektet endnu. Vi skal jo have nogle at sammenligne med, så vi kan se, om det gør en forskel. Det er vi nu ikke i tvivl om, at det gør, siger udviklingskonsulenten.

Ingen bliver dog snydt. Når næste fase sættes i gang til august, vil alle være med.

Fakta
I flere faser

Det forløb, der kører lige nu, er basisforløbet. Det kommer alle til at være med til, når de første 20 ugers forløb slutter til marts, og både de, der er i gang med arbejdet, og kontrolgrupperne har gennemført de tests, der følger med.

  • Senere skal forældrene også inddrages aktivt. Hvordan det skal gøres, vil Løjt Børnehus og Rødekro Nords dagplejegruppe være de første til at finde ud af, da de er udvalgt som pilotgrupper i "Vi lærer sprog".