Kommunen er med på idéen: Skyder penge i historisk forsvarsværk

Sidste år var Niels Daubjerg (til venstre) også involveret i en ny informationspavillon om Olgerdiget, som blev sat op et af de steder, hvor det engang løb. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Kommunen er med på idéen: Skyder penge i historisk forsvarsværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aabenraa Kommune køber jorden, den kommende genskabelse af Olgerdiget skal stå på, og betaler for formidling og drift. Håbet er, at det gamle forsvarsværk kan blive en turistattraktion.

Tinglev: Olgerdiget skal være en ny turistattraktion.

Sådan lyder det fra Lars Kristensen (V), formand for kultur- og fritidsudvalget, efter at kommunen er gået med til at støtte bestræbelserne på at få genskabt det historiske forsvarsværk.

Konkret bruger kommunen 50.000 kroner på køb af jord til rekonstruktionen samt 20.000 kroner om året til formidling og drift.

- Nu skal folkene bag projektet jo ud og søge fonde, men hvis vi kan være med til at hjælpe det til at blive et godt projekt med den smule penge, vi skal skyde ind i det, så er det bare at klø på, siger Lars Kristensen.

Pengene til den årlige drift går fra talentudviklingsprogrammet Elite Aabenraa, men det får ifølge udvalgsformanden ikke nogen betydning.

- Vi havde en snak om det i udvalget, men vi har fået forvaltningens ord på, at det ikke vil påvirke Elite Aabenraa, siger Lars Kristensen.

Olgerdiget
  • Det 12 kilometer lange forsvarsværk blev opført ad tre omgange i det 1. århundrede. Det bestod af et dige med en voldgrav og et palisadehegn foran. Palisadehegnet, som man flere steder har fundet stumper af, er vurderet til at have bestået af 90.000 egetræsstammer.
  • Olgerdiget starter nær Gårdeby ved Bajstup. Herfra fortsætter det øst om Tinglev, videre mod Uge og op til Urnehoved øst for Bolderslev, og det er sandsynligvis fortsat helt ud til Aabenraa Fjord.
  • Det virkede som et omvendt Dannevirke. Det skulle nemlig holde nordboerne fra at trænge sig frem mod syd. Det menes, at det var anglerne i området omkring Slien og Flensborg Fjord, der forsøgte at beskytte sig mod autonome småstammer fra området omkring Over Jerstal.
  • Kilde: www.oldtidsglimt.dk

Undersøger forholdene

Det er TinglevForum, som står for projektet sammen med Museum Sønderjyllands arkæologiske afdeling i Haderslev. Planen er at genskabe mellem 12 og 13 meter af Olgerdiget i naturlig størrelse.

Museet vil finansiere udgravningen på cirka 150.000 kroner til formålet, og projektets tovholder, Niels Daubjerg, skønner, at en realisering af projektet i alt vil koste cirka 700.000 kroner. Den præcise pris bliver han klogere på inden længe, for han har tidligere fået 50.000 kroner fra kommunens solcellepulje, som er penge fra grundsalg til Solpark Tinglev, der er øremærket lokale projekter. De skal bruges på at få en ingeniør til at undersøge forholdene.

- Der ligger nogle forsyningsledninger lige der, hvor vi skal have lavet Olgerdiget, og så må vi se, hvor meget der er tale om, siger Niels Daubjerg.

Planen er at gå i gang med at søge fonde i slutningen af 2018 eller i begyndelsen af 2019. Efter sommerferien 2019 er finansieringen forhåbentlig på plads, så arbejdet kan gå i gang.

- Og så kan vi indvie det i forbindelse med Genforeningen 2020. Det er i hvert fald planen, siger Niels Daubjerg.

Kommunen er med på idéen: Skyder penge i historisk forsvarsværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce