Kø til Christopher: Fans vil have de bedste pladser

Anne Tækker (t.h.) fra Haderslev sammen med veninderne Thea og Smilla (t.v) - venter på koncerten med Christopher. Foto: Jan Sternkopf

Kø til Christopher: Fans vil have de bedste pladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fanskaren til sangeren Christopher er stor - og kommer langvejs fra. De første gæster til koncerten på Gazzværket lørdag satte sig til rette i køen lørdag morgen kl. 06.

Aabenraa: Billetten er allerede købt - og dermed skulle pladsen være sikret i forvejen. Men den lille gruppe af kvinder foran Gazzværket på Gasværksvej var alligevel mødt tidligt for at få en plads helt oppe foran ved scenekanten, når sangeren Christopher går på.

- Jeg har siddet her siden kl. 06 i morges, fortæller Lotte Ring, der med sine 18 år én af de yngre i køen.

"Gittemor" ved hendes side er 53 år, og repræsenterer dermed den mere voksne del af fanskaren.

For Lotte Ring er det koncert nr. 78 i rækken med hendes idol Christopher.

Lige som de øvrige i køen rejser hun gerne langt for at følge sangeren.

- Jeg er fra Aalborg, fortæller hun.

Hobro - København - Haderslev melder andre ind.

De fleste kender hinanden, eftersom de har mødtes ved tidligere koncerter.

- Vi ses også i andre sammenhænge nu, fortæller Lotte Ring, der skutter sig lidt i den kolde vind.

Andre piger har garderet sig med dyner, puder og liggeunderlag. Ikke fordi de vil overnatte - men for at hvile sig og være klar til en lang aften og nat.

- Der går lige tre timer, inden vi er hjemme i Aalborg igen efter koncerten, forklarer Lotte Ring.

Anne Tækker har lidt kortere vej hjem. Den 19-årige pige er fra Haderslev og trods sin unge alder allerede en garvet Christopher-fan.

- I løbet af de seneste syv år har jeg set ham ved godt 110 koncerter, både herhjemme i Danmark, men også i Tyrkiet og Tyskland. I begyndelsen kostede en billet 110 kroner. Nu er den oppe omkring 350 kroner.

Dyner, puder og liggeunderlag er med, så Christophers fans kan hvile sig inden koncerten. Og så er de sikre på at få plads helt oppe foran, når dørene åbnes. Foto: Jan Sternkopf
Dyner, puder og liggeunderlag er med, så Christophers fans kan hvile sig inden koncerten. Og så er de sikre på at få plads helt oppe foran, når dørene åbnes. Foto: Jan Sternkopf

Sanger med personlighed

Det er Christophers stemme - hans sange og teksterne, hun synes om.

- Man kan relatere til det, han synger om. Og så kan jeg godt lide hans personlighed, fortæller hun om sit forhold til sangeren.

Christopher ved godt, at han har en stor fanskare. Han er jævnligt i dialog med dem via facebook og Instagram. Nogle af de meste trofaste fans følger han selv på Instagram.

- Han kender os, og han ved, hvem vi er, når han ser os fra scenen.

Christopher giver koncert kl. 21 på Gazzværket.

Lotte Ring kommer fra Aalborg for at se - og høre Christopher. Det er koncert nr. 78 for hendes vedkommende. Gittemor ved hendes side har knap så mange. Andre har dog oplevet over 100 koncerter med deres idol. Bemærk yndlings-sengesættet med Christophers navnetræk. Foto: Jan Sternkopf

Der lægges make-up i god tid til aftenens koncert. Foto: Jan Sternkopf
Der lægges make-up i god tid til aftenens koncert. Foto: Jan Sternkopf

Kø til Christopher: Fans vil have de bedste pladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce