Kloakering er begyndt trods klage fra beboere

Kloakeringen af Lundsbjerg Møllevej har givet anledning til en strid mellem beboere og kommunen. Arkivfoto.

Kloakering er begyndt trods klage fra beboere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beboere på Lundsbjerg Møllevej mener ikke, kommunen kan tvinge dem til at blive tilsluttet kloaknettet. De har derfor klaget til Ankestyrelsen. Imens er Arwos gået i gang med at grave.

Lundsbjerg: Arwos er gået i gang med at grave en kloakledning ned langs Lundsbjerg Møllevej, og bagefter skal beboerne tilslutte deres ejendom til den offentlige kloak.

Men forud er gået en længere meningsudveksling mellem beboere og kommunen. Teknisk udvalg har været på besigtigelse, og en af beboerne, Erik Juul, har på egne og nogle af naboernes vegne klaget til Ankestyrelsen over kloakeringen og det tilhørende krav om tilslutning.

Han har også søgt om at få familiens to ejendomme fritaget for tilslutning.

Erik Juul mener ikke, at Lundsbjeg Møllevej er omfattet af den spildevandsplan, som kommunen har vedtaget.

Aabenraa Kommune henholder sig til, at der i planen står, at områder ved Lundsbjerg vil blive kloakeret, og at det derudover fremgår af en tegning, der er bilag til planen, at Lundsbjerg Møllevej skal kloakeres.

Erik Juul har været nede og grave nærmere i planer og bilag for at finde fakta, der støtter hans holdning:

- Kommunen har selv skrevet, at man fraråder kloakering i det åbne land, og på et kortbilag fra 2017 betegnes området ved Lundsbjerg Møllevej som det åbne land, pointerer han.

Erik Juul har været i kontakt med organisationen Fair Spildevand og derigennem fået oplyst, at det kan lade sig gøre, at blive fritaget for tilslutning, selv om kloakarbejdet er gået i gang.

- I Roskilde Kommune har der været en sag, hvor der blev kloakeret ulovligt, og hvor beboerne bagefter blev fritaget for tilslutningspligten, pointerer han.

Dyr omgang
At blive tilsluttet den offentlige kloak er ikke helt billigt for beboerne.Der skal betales en afgift til Arwos på 40.000 kroner per husstand, og derudover skal beboerne selv betale for en stikledning til deres ejendom.

På sikker grund

Stig Isaksen, der direktør for kultur, teknik og miljø på rådhuset, er til gengæld sikker i sin sag: Lundsbjerg Møllevej er med i den gældende spildevandsplan som et område, der skal kloakeres, og planen er godkendt i byrådet.

På det seneste møde i teknik- og miljøudvalget orienterede han udvalgsmedlemmerne om sagen og klagen fra Erik Juul.

- Beboere kan få lov til i stedet at investere i et minirenseanlæg, men kun hvis de bor udenfor spildevandsområdet, og Lundsbjerg Møllevej ligger indenfor spildevandsområdet, pointerer Stig Isaksen.

Han mener også, at tilslutningen til det offentlige kloaksystem er den miljømæssigt bedste løsning.

Kloakering er begyndt trods klage fra beboere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce