Klimasikring: Ny pumpe og høje diger er nødvendige i Aabenraa

Det giver arbejde til rigtigt mange folk fra beredskabet, når Aabenraa Fjord går over kajkanten. Billedet er fra 2. januar i år. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Klimasikring: Ny pumpe og høje diger er nødvendige i Aabenraa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aabenraa har været heldig med, at de seneste to stormfloder er opstået på tidspunkter, hvor der ikke var meget vand i åerne. Fast pumpe og nyt slusesystem ved Mølleåen skal nu projekteres. Men der er ikke sat penge af.

AABENRAA:- Vi har været heldige, at det har været nogle "stille stormfloder", vi har haft de senere år, siger Aabenraa Kommunes biolog, Hans Odgaard, der blandt andet har ansvaret for kommunens klimasikring.

Han tænker her på stormfloden den 4. januar 2017, hvor vandstanden nåede op på 1,77 meter i Aabenraa og på den lidt blidere stormflod den 2. januar i år, hvor fjorden igen gik over sine bredder. Denne gang kom vandstanden op på 1.66.

Begge episoder er det som i meteorologiske kredse kaldes en 20 års hændelse.

Hans Odgaard kalder dem "stille stormfloder", fordi højvandet kom under forholdsvis rolige vindforhold, og samtidig havde det ikke regnet alt for meget i forvejen, så vandstanden i åerne var lav.

Men 20 års hændelserne kommer stadigt oftere, og det er ikke sikkert, at vind og regn arter sig på samme måde, næste gang der skvulper en masser vand ind i Aabenraa Fjord fra Østersøen.

Det kan med andre ord gå langt værre, end det gjorde i forbindelse med de to januar-stormfloder, hvor det lykkedes at holde vandet nede på havnekajen, og Mølleåen kun resulterede i mindre oversvømmelser ved Møllemærsk.

Se risiko for oversvømmelse
Aabenraa Kommune har en klimatilpasningsplan, der snart skal revideres.Aabenraa by er et af de steder i landet, hvor der er størst risiko for oversvømmelse.

Derfor har kommunen også udarbejdet en risikostyringsplan. Med til denne plan hører nogle interaktive kort, hvor alle kan taste deres adresse ind og se, hvor stor risikoen er for, at deres ejendom bliver oversvømmet i fremtiden.

Start her, hvis du vil se, om dit hus ligger i risikoområde: www.aabenraa.dk/vores-kommune/kommunale-temakort/

Dyr pumpe

Aabenraa Kommune har allerede nøje planer for, hvad der skal til for at undgå store oversvømmelser i fremtiden. Byen er nemlig et af de ti steder i Danmark, hvor der er størst risiko for alvorlige oversvømmelser.

Planerne går blandt andet ud på, at der skal etableres en ny sluse med tilhørende automatisk pumpeanlæg ved Mølleåens udløb i Aabenraa.

Byrådet har sat penge af til at planlægge og projektere ombygningen af åens udløb. Prisen for selve anlægget er omkring 25 millioner kroner, og de penge har byrådet endnu ikke fundet.

Mandskab har travlt

- Det ville være en stor lettelse for beredskabet, hvis vi fik en ny automatisk sluse og et nyt pumpeanlæg. Beredskabet bruger i øjeblikket 20 mand ved til at pumpe vand fra Mølleåen ud i fjorden, når der er stormflod. De kunne bruges andres steder. De mobile pumper har heller ikke kapacitet nok, hvis der virkelig er tryk på inde fra Mølleåen, fortæller Hans Odgaard.

Kommunen har sat 4,1 million kroner af til at reparere og forhøje digerne ved Dyrskuepladsen, så Mølleåen bliver på sin plads, men der er endnu ikke penge til at lave flere overløbsbassiner på Dyrskuepladsen eller ved Bøndervej, som det foreslås i kommunens klimatilpasningsplan.

Aabenraa Kommune har også udfordringer andre steder i forbindelse med stormfloder og forhøjet vandstand.

Det gælder blandt andet ved Bøgelundsbæk, der løber ud i Nyhavn, samt ved Farversmølle Bæk og Skelbækken, der løber ud i den sydlige del af Aabenraa Fjord.

Klimasikring: Ny pumpe og høje diger er nødvendige i Aabenraa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce