Kamp om pladserne på Sønderjyllands største automesse

Sønderjyllands største automesse bliver afviklet i Arena Aabenraa, hvor alle tre haller bliver taget i brug. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Kamp om pladserne på Sønderjyllands største automesse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

55 udstillere står klar til at give bilelskere en oplevelse, når Arena Aabenraa lægger haller til en stor automesse.

Aabenraa: Den første weekend i marts kommer primært til at handle om biler i Aabenraa. Det er Sønderjyllands største automesse, der kommer til byen og invaderer alle tre haller i Arena Aabenraa, og der har været rift om pladserne.

- Der kommer 55 udstillere, og det er rigtig mange. Jeg er mere end tilfreds, og der har været udsolgt i to måneder. Der er ikke plads til flere, siger Klaus Jensen, der står bag arrangementet.

På messen kan man møde regionens nyvognsforhandlere og et hav af udstillere, der viser nyheder inden for blandt andet bilpleje, autoudstyr, rustbeskyttelse og limousineservice, og det er ikke tilfældigt, at det kommer til at foregå i Arena Aabenraa.

- Jeg har valgt Arena Aabenraa, fordi der er behov for masser af plads, og så tror jeg også, at arenaen stadig har nyhedens interesse, siger Klaus Jensen, der er noget af en ekspert, når det gælder at arrangere messer.

- Jeg har arrangeret mange messer i Tyskland, men det er jeg stoppet med. Jeg kan dog ikke helt holde fingrene fra det, og derfor arrangerer jeg stadig messer i ny og næ, siger den 68-årige Klaus Jensen, der bor i Barsmark tæt ved Løjt Kirkeby.

Jeg forventer mange, men jeg tør ikke sætte tal på.
Klaus Jensen, arrangør af automesse
Automesse
Automessen finder sted i Arena Aabenraa den 2. og 3. marts. Åbningstiderne begge dage er fra 10.00 til 16.00.

Det koster 50 kroner at besøge messen, og billetten købes ved indgangen. Børn og unge op til 16 år i selskab med voksne har fri entré.

Alle parkeringspladser ved Arena Aabenraa er gratis. Er p-pladserne ved Arenaen fyldt, kan man endvidere gratis benytte de 500 parkeringspladser på den grønne parkeringsplads ved Ringriderpladsen.

Svært at sætte tal på

Det er første gang, at Klaus Jensen arrangerer så stor en automesse i Aabenraa, og han er yderst tilfreds med, at udstillerne har taget så godt imod konceptet. Han tør dog ikke spå om, hvor mange mennesker han forventer, der dukker op.

- Jeg forventer mange. Jeg tør ikke sætte tal på, men jeg er overbevist om, at der kommer gæster fra hele Sønderjylland, siger Klaus Jensen.

Det gør formanden for Aabenraa Bilhandlerforening derimod godt, og han har også store forventninger til de to dage.

- Jeg håber på op imod 10.000 besøgende og gerne mere, og så håber jeg, at vi i løbet af de to dage får skabt nogle gode kontakter, siger Henrik Lund og tilføjer, at der er fuld opbakning til messen blandt udstillerne.

Sønderjyllands største automesse finder sted den 2. og 3. marts, og de tre haller er åbne begge dage fra klokken 10.00 til 16.00.

Kamp om pladserne på Sønderjyllands største automesse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce