Kaj Riedel og musikken


Kaj Riedel og musikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LØJT: For efterhånden en del år siden gik en bette knægt rundt i hjemmet på Storegade i Aabenraa og slog til alt, han kunne komme i nærheden af. Da forældrene havde hørt på det »trommeri« gennem nogle år, besluttede de, at sønnen hellere måtte komme i skoleorkestret, når han nu begyndte i skole.

Siden dengang har den nu 55-årige Kaj Riedels liv været propfyldt med musik. Som ni-årig spillede han til sit første bal. På den gamle kro i Bovrup. De andre i orkestret var mellem 13 og 15 år.

Når lige at vende

</b>
Det er ikke hjemme i huset på Søndervang i Løjt, Kaj Riedel tilbringer de fleste timer. Når arbejdsdagen som orgelbygger hos Bruno Christensen & Sønner ApS i Terkelsbøl er klaret, når han lige at vende hjemme i Løjt, inden han enten skal øve med det ene, det andet det tredje eller sjette orkester.

Der er faste øve aftner for nogle af orkestrene. Andre øve aftner bliver puttet ind, hvor der nu lige er en aften, hvor alle medlemmer kan.

Weekender? Jamen da er han ude at spille - et eller andet sted i Danmark.

- Musik er mig. Jeg spiller her og der og alle vegne. Hvad jeg spiller i? Jomfru Fanny Bigband, Aabenraa Brassband, jazzorkestret Sydband, Yo-Yo, Top Seven og Romantica. Og så spiller jeg også med i O.S.3. Vi er godt nok fem, men hvad betyder det. Der spiller også min søn Claus. Min søn Michael spiller også - i Lemon, men det er for avanceret for mig, griner Kaj Riedel, der sprutter af begejstring og glæde over alt det, han får tiden til at gå med.

Midt i musikken

</b>
Når startsignalet for ringriderfesten i Aabenraa lyder, vil man også kunne se Kaj Riedel midt i musikken. Trompet og saxofon er hans instrumenter. Blandt andet skal han sammen med O.S.3 sørge for den rette musikalske stemning ved ringriderfrokosten.

- Hvis jeg sådan har spillet rigtig mange dage i træk, så kan jeg da godt blive lidt træt. Men undvære det - nej, lyder det bestemt.

Hustruen Tove har vænnet sig til, at hun er gift med en mand, der er bidt af musik.

- Ja nu har vi da været gift i 33 år. Hun vasker og gør ved, så alt er parat til, når jeg skal af sted. Jeg kan godt love dig, det var noget af en banegård her hjemme, da begge knægte boede her også. Alle skulle vi af sted for at spille.

Kaj Riedel har ikke musikken med hjemme fra, men han kan ikke skjule glæden ved, at begge sønnerne også er glade for musik.

For strengt

</b>
- Fuldtidsmusiker? Nej, og nu er det for sent. Det er også for strengt tror jeg. Det her er lidt sjovere. Før i tiden var det også sådan, at man som ung skulle have en uddannelse. Nej, det her er sjovere, og det går jo fint. Jeg tror, det er sjovt at være professionel som ung. Men når man bliver ældre, så er det svært at følge med, siger Kaj Riedel.

Kaj Riedel er til det hele - traditionel jazz, bigband, brassband, dansemusik og popmusik.

- Og så bigbandet, når det rigtig swinger, siger Kaj Riedel og ser helt drømmende ud. Skal han vælge noget fra, så er det tyrolermusik og tyske slagere. Det er ikke lige ham. Ellers lytter han gerne til alt muligt.

Men lige nu er det ringridningen, der er i hans tanker.

- Jeg tror ikke, jeg kan forestille mig en ringridning uden mig. Der kommer da en dag, hvor jeg ikke kan spille mere. Det vil jeg da nok have det skidt med - det kan jeg ikke lyve mig fra, siger Kaj Riedel.

Kaj Riedel og musikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce