Jørgen Leth kommer til Aabenraa før Tour de France-feltet

Jørgen Leth besøger til september Folkehjem. Foto: Søren Solberg/Starbird

Jørgen Leth kommer til Aabenraa før Tour de France-feltet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Digteren og cykeleksperten Jørgen Leth besøger Folkehjem, hvor han til efteråret holder et foredrag om helte.

Aabenraa: Den poetiske cykelkommentator, Jørgen Leth, er aktuel med en digtsamling, og tirsdag 17. september kan man møde ham i Aabenraa til et foredrag, hvor han deler ud af sin livserfaring i et foredrag om sine helte, sin seneste digtsamling og gerne fortæller om lige det, publikum spørger om.

Foredraget kan opleves på Folkehjem og er arrangeret med Aabenraa Bibliotekerne som initiativtager og i samarbejde med AOF og FOF.

Siden Jørgen Leth var lille, har han haft helte, og det er vigtigt at bevare gennem hele livet, mener han.

- Jeg synes, helte er godt. En helt, det er en, der står og lyser i nattemørket. En, der kan noget særligt, og som gør indtryk på mig. Som får mig til at forstå noget, der forekom kompliceret. En helt kan også være en skurk, en særlig slem person, som spreder ondskab om sig. Han lyser op på en mere dæmonisk måde, udtaler han.

Far var en helt

Jørgen Leths første helt var hans far, og med tiden er cykelryttere, jazzmusikere, Katherine Dunham og mange flere kommet med på listen over helte, der lyser op i mørket og er noget helt særligt.

Jørgen Leth har kommenteret Tour de France 35 gange, skrevet erindringer og digte og desuden lavet utallige spille- og dokumentarfilm. Han ser frem til, når Tour de France begynder i Danmark i 2021 og blandt andet kommer forbi Aabenraa.

Jørgen Leth kommer til Aabenraa før Tour de France-feltet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce