Islandsk muskelkraft skal løfte SønderjyskE

SønderjyskE's håndboldkvinder har fortsat en ambition om at skifte 1. division ud med ligaen. Nu får de islandsk forstærkning. Arkivfoto: Claus Thorsted

Islandsk muskelkraft skal løfte SønderjyskE

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SønderjyskE Damehåndbold har skrevet et-årig kontakt med islandsk bagspiller. Cheftræner Olivera Kecman mangler stadig at få aftale med en stregspiller.

Aabenraa: I fredags sendte SønderjyskE-træner Olivera Kecman sine spillere på sommerferie.

Selv kan hun imidlertid ikke slappe af endnu, selv om truppen netop er blevet forstærket med den 25-årige bagspiller Helena Rut Örvarsdóttir.

Der skal stadig en underskrift på plads med en stregspiller, inden hun kan læne sig tilbage og nyde sommeren.

- Det bliver sandsynligvis også en udlænding. Efter ligaen er blevet udvidet fra 12 til 14 hold, er det blevet endnu sværere at finde danske spillere. Også selv om jeg har lidt mere økonomi at gøre med, end jeg har haft tidligere, forklarer cheftræneren, der som bekendt også er sportschef for de sønderjyske håndboldkvinder.

Playmaker til Sverige
  • SønderjyskE's mangeårige playmaker Emma Kiellberg, der i foråret valgte at udnytte en klausul i sin kontrakt, så den blev ophævet, har fundet en ny klub.
  • Den 25-årige Kiellberg skal til Skara IF, der spiller i den bedste, svenske række. Hun har skrevet en etårig kontrakt med med mulighed for et års forlængelse.

Et godt supplement

Hun er dog sikker på, der nok skal komme en aftale i hus, og indtil da kan hun glæde sig over, at det med Helena Rut Övarsdóttir er lykkes at få en spiller til klubben med god, international erfaring. Ud over at have spillet på landsholdet har islændingen været i både fransk og norsk håndbold.

- Hun er en fantastisk fysisk stærk spiller, og vi har gennem årene haft god erfaring med islændinge, fordi deres træningskultur passer godt til vores, siger Olivera Kecman, der samtidig er sikker på, Övarsdóttir bliver et godt supplement til Leonora Demaj på venstre back:

- De er to helt forskellige typer, så det bliver fint.

Ubetinget førstevalg

Mens Olivera Kecman altså stadig er på jagt efter en stregspiller, har hun opgivet at finde en ny målmand som afløser for Claudia Rompen. Dragana Petkovska bliver i stedet det ubetingede førstevalg, og så må de øvrige målmænd, der sidste år var med i periferien af førsteholdet, hjælpe til i det omfang, det bliver nødvendigt.

SønderjyskE's nye trup tager fat på forberedelserne til den nye sæson, hvor målet atter er oprykning til ligaen, mandag den 22. juli. Første turneringskamp er fastlagt til fredag den 6. september hjemme mod Roskilde Håndbold.

Islandsk muskelkraft skal løfte SønderjyskE

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce