Indsamling til nostalgisk gensyn

Kitty og Chresten Jespersen havde flere ting med, som muligvis bliver en del af ny udstilling om sønderjydernes liv i 1960'erne og 1970'erne. Foto: Henrik Dürr

Indsamling til nostalgisk gensyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Museum Sønderjylland er lige nu ved at indsamle ting fra 1960'erne og 1970'erne, der skal danne rammen om en ny stor udstilling.

Aabenraa: I efteråret 2018 forventer Museum Sønderjylland at være klar med en udstilling, der har fået arbejdstitlen "Sønderjyderne i 1960'erne og 1970'erne". På museerne i Aabenraa, Haderslev og Tønder vil der blive sat fokus på forskellige dele af sønderjydernes liv i de to årtier, og det er borgerne selv, der leverer materialet til udstillingen.

Indsamlingen er begyndt, og søndag kunne man kigge forbi Rigsarkivet i Aabenraa med billeder eller genstande, som man gerne vil have bliver en del af udstillingen.

Blandt de første var ægteparret Chresten og Kitty Jespersen fra Genner.

- Vi har en masse skrammel med, sagde Kitty Jespersen, mens ægtemanden var ved at tømme bagagerummet på parkeringspladsen ved Rigsarkivet.

Museumsinspektør Lisette Juhl Hansen fra Museum Sønderjylland var med til at tømme bagagerummet, og hun blev hurtigt interesseret i en gammel pladespiller, en rejse-grammofon og en masse gamle plader.

- Rejse-grammofonen købte jeg for mine egne penge i begyndelsen af 1970'erne hos Nybro i Vestergade i Aabenraa, sagde Kitty Jespersen.

Jeg er næsten 80 år, og det er ting fra min ungdom.
Elisabeth Henriksen, Haderslev
En gammel pladespiller er guf for Museum Sønderjylland, der er i gang med at indsamle ting til en ny udstilling. Foto: Henrik Dürr
En gammel pladespiller er guf for Museum Sønderjylland, der er i gang med at indsamle ting til en ny udstilling. Foto: Henrik Dürr

Den første lænestol

Pladespilleren og rejse-grammofonen virkede stadig, men i dag får ægteparret fra Genner musikken et andet sted fra.

- Vi har en CD-afspiller, men det er sjældent, vi bruger den. I stedet kører radioen stort set konstant, og vi ser også tit musikprogrammer i fjernsynet, sagde Kitty Jespersen.

Elisabeth Henriksen havde taget turen fra Haderslev til Rigsarkivet i Aabenraa. Hun havde ikke taget de ting med, som hun gerne vil berige udstillingen med, men hun havde taget billeder med af de forskellige genstande, som hun præsenterede for Museum Sønderjylland.

- Jeg er næsten 80 år, og det er ting fra min ungdom, sagde Elisabeth Henriksen.

Elisabeth Henriksen kunne blandt andet tilbyde 60'er-tøj, en kaffemølle, hængelamper, en saftcentrifuge samt en lænestol til udstillingen.

- Det er min første lænestol, og den blev købt i 1964. Det sidste par år har den dog stået på loftet, sagde Elisabeth Henriksen.

Elisabeth Henriksen fra Haderslev havde taget billeder med af de ting, hun gerne vil berige en ny udstilling med. Foto: Henrik Dürr
Elisabeth Henriksen fra Haderslev havde taget billeder med af de ting, hun gerne vil berige en ny udstilling med. Foto: Henrik Dürr
En lænestol købt i 1964 har gode chancer for at komme på udstilling. Foto: Henrik Dürr
En lænestol købt i 1964 har gode chancer for at komme på udstilling. Foto: Henrik Dürr

Indsamling til nostalgisk gensyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce