Hvert femte barn dukker aldrig op hos tandlægen

På alle tre tandklinikker kan børn og forældre nu se, hvor mange der dukker op til deres aftaler. Her er det tandlæge Malene Mølgaard i Tinglev, der kan gøre op, at der forleden var fem udeblevne. I øvrigt har klinikken i Tinglev knap så lange ventetider som på Kongehøjskolen og Høje Kolstrup, fordi man dér ikke har været ramt af helt de samme udfordringer med at rekruttere arbejdskraft. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Hvert femte barn dukker aldrig op hos tandlægen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den kommunale tandpleje kæmper med en gennemsnitlig ventetid på tre måneder, men det er svært at få bugt med, når hvert femte barn aldrig dukker op til den aftalte tid eller melder afbud i sidste øjeblik.

Aabenraa: Den kommunale tandpleje i Aabenraa har gennem flere år haft store problemer med at rekruttere nye tandlæger. Det kan ses på ventetiderne til både de regelmæssige undersøgelser og behandlinger. Gennemsnittet er lige nu 93 dage.

Endnu er den lange ventetid ikke slået igennem i de årlige statistikker over tandsundheden, som Sundhedsstyrelsen offentliggør, men det er kun et spørgsmål om tid, forudser Aabenraa Kommunes afdelingschef for sundhed og psykiatri, Michael Metzsch, der også er ansvarlig for tandplejen.

- Man kan heldigvis ikke se det endnu, men fortsætter det i fem år, vil vi kunne. Og det vil være skidt, for sundhedstilstanden hernede er jo i forvejen dårligere end på landsplan, siger Michael Metzsch og peger på den lette adgang til sodavand og søde sager, grænsehandlen giver, som en af årsagerne til den kedelige statistik.

Appel fra formand
Social- og sundhedsudvalget blev på sit seneste møde orienteret om den kommunale tandplejes udfordringer. Formand Karsten Meyer Olesen (S) ærgrer sig naturligvis over, at de servicekrav, kommunen har stillet op til sig selv, i øjeblikket ikke kan overholdes.- Så det er irriterende, at 18 procent udebliver. Det er jo fuldstændig vanvittigt i forhold til, at vi skal have høvlet ventetiden ned, lyder det i en lille opsang fra den socialdemokratiske udvalgsformand, der appellerer til forældrene om at sørge for, at de bookede tider også bliver udnyttet.

Ventetiden skal ned

Derfor er målet, at den gennemsnitlige ventetid skal bringes ned på 50 dage. Og det er ifølge Michael Metzsch bestemt realistisk. Det er nemlig endelig lykkedes at skaffe det antal tandlægetimer, der er brug for i de tre klinikker ved Kongehøjskolen, Høje Kolstrup Skole og Tinglev Skole.

Det er dog ikke gjort med det. En anden, vigtig faktor ligger imidlertid uden for afdelingschefen og kommunens rækkevidde.

I 2017 var der 12.533 aftaler om undersøgelse i kalenderen, mens 4.435 havde en tid til behandling. I næsten 20 procent af tilfældene blev der meldt afbud i sidste øjeblik, eller der dukkede aldrig nogen op.

- Det er jo rigtigt, rigtigt ærgerligt, så der er vi gået i gang med at se, om vi ikke kan gøre noget ved det, siger Michael Metzsch, der med en målrettet indsats håber at kunne halvere antallet af udeblivelser og sene afbud, så de knap 21 millioner kroner, tandplejen koster årligt, kan række længst muligt.

Flere valgmuligheder

Aabenraa Kommune har set på, hvad man har gjort i Gladsaxe Kommune, hvor man har haft succes med at få antallet af udeblivelser ned. Blandt andet er der på de tre klinikker stillet glas op, hvor grønne og røde bolde skal synliggøre, hvor mange af gårsdagens patienter der mødte op, ligesom de små i daginstitutioner og deres forældre har kunnet hilse på Doris - en papfigur af en af tandplejens medarbejdere, der gør opmærksom på, hvordan man bruger det nye bookingsystem.

Det er nemlig en af udfordringerne, at børnene ikke som tidligere bare kan sendes til skoletandlægen i samlet flok på visse dage. Nye regler kræver, at forældrene er med eller på forhånd giver deres samtykke til behandling via bookingportalen www.booktand.aabenraa.dk

- Her forsøger vi også at øge fleksibiliteten og give forældrene endnu flere valgmuligheder, siger Michael Metzsch.

Hvert femte barn dukker aldrig op hos tandlægen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce