Husejer i Ramsherred: Nu skal vi se noget handling

Mogens Bergendorff er ved at være træt af at vente på synlige resultater af områdefornyelsen. Her er han sammen med sin kone, Karina. Foto: Timo Battefeld

Husejer i Ramsherred: Nu skal vi se noget handling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aabenraa Kommune har i to år været i gang med at forberede en områdefornyelse af den nordlige del af gågadeområdet. Nu vil husejerne gerne se handling.

AABENRAA:- Vi er mange her i området, der har ideer og gerne vil nogle ting, men kommunen bruger tiden på at skrive og holde møder i stedet for at komme i gang.

Sådan lyder kritikken fra Mogens Bergendroff, der ejer den tidligere Matas og fotoforretning i Ramsherred. Han har investeret i sine ejendomme og sat huslejen ned, hvilket bevirker, at der nu kommer liv i begge butikslokaler. Men han kunne godt tænke sig, at kommunen også gik i gang med at forskønne området.

- Det er gået helt vildt langsomt med den områdefornyelse. Vi er mange, der gerne vil være med til at give området et løft, men det kræver, at der snart sker noget, vi kan se med vores øje. Indtil videre er det gået op i papirarbejde det hele, lyder det.

Jørgen Cornett, der driver Cornett Sko i Ramsherred, er enig.

- Jeg ville da ønske, at der var sket noget lidt tidligere, men det overrasker mig ikke, at det går så langsomt. Sådan er det, når kommunen er med i noget. Området har brug for en god makeover. Der er også mange af kunderne, der spørger, hvornår der mon sker noget, siger han.

- Der skal mere liv i gaden. I sidste ende er det jo vores levebrød, det handler om, påpeger han.

Kunst og sushi
Mogens Bergendorffs firma, KM Ejendomme, har investeret en del i den tidligere Matas i Ramsherred og den tidligere fotoforretning ved siden af.Matas-butikken lejes nu ud til Aabenraa Kunsthandel, mens fotoforretningen bliver til en sushibar.

Fortrøstningsfuld

Lasse Petersen, der driver Aabenraa Antikvitetshandel i Nørreport, er forstående overfor den lange proces omkring en områdefornyelse.

- Jeg er både glad og fortrøstningsfuld. Kommunen har vedtaget en gademanual, og jeg kan forstå, at der nu kommer en plan for passager og p-pladser. Det er rigtigt, at det er en meget tung proces. Som selvstændig er man jo vandt til, at man bare kan føre tingene ud i livet, men sådan er det altså ikke i kommunen, siger han.

- Vi vil jo alle gerne have tingene lavet i morgen, men områdefornyelsen følger en bestemt drejebog. Jeg synes faktisk, kommunen har været god til at inddrage beboere og ejere, lyder det.

Husejer i Ramsherred: Nu skal vi se noget handling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce