Højskole bliver bæredygtig

En række nye kurser på Højskolen Østersøen sætter fokus på bæredygtige haver. Foto: Højskolen Østersøen

Højskole bliver bæredygtig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højskolen Østersøen i Aabenraa udvider nu kursuskataloget med et udvalg af bæredygtige have- og madkurser.

Aabenraa: Det bæredygtige fokus er nu for alvor ankommet på Højskolen Østersøen i Aabenraa sammen med den nye forstander Morten Erbs, der tidligere har stået i spidsen for Kalø Økologisk Landbrugsskole.

Til at løfte de bæredygtige kurser har skolen ansat biolog, agroøkolog og forfatter Katrine Turner. Hun har arbejdet med design af haver for blandt andet Naturhistorisk Museum Aarhus, på CPH Garden 2019, og flere private haveanlæg. Derudover har hun plukket vilde urter til restauranter, arbejdet i Afrika på forskellige forskningsprojekter om bæredygtigt landbrug, skovlandbrug og økosystemtjenester.

Det bæredygtige fokus bliver, udover en række korte kurser, også tilbudt som linje på højskolens lange kurser til efteråret. På den nye linje kan man både have fokus på en studieforberedende retning eller for dem, der senere i livet ønsker en ny tilgang til hverdagen og arbejdslivet, et fokus på bæredygtigt iværksætteri og livstil.

Stop med at slå græs

Havekurserne, som er ugekurser fordelt i maj og juni, tager udgangspunkt i kursistens egne ressourcer. Man kan altså være med, uanset om man har en vindueskarm, altan, fælleshave, kolonihave eller en stor baghave. De tre havekurser fokuserer alle på en mere bæredygtig type have end den klassiske store grønne græsplæne.

- Når vi vælger at indrette og designe vores haver ud fra en unaturlig tese om, at det bare skal være pænt, så dræber vi simpelthen alle mulighederne for, at dyr og vilde planter kan overleve. Samtidig er denne form for have dyr for klimakontoen. Hvis vi i stedet bruger haven til at gøre os mere selvforsynende med mad, giver plads til naturen, og tænker på klimaet i havebruget, kan vi alle pludselig gøre en forskel, med selv den lidt plads vi nu engang har, siger Katrine Turner.

Højskole bliver bæredygtig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce