Heste holder fri om mandagen


Heste holder fri om mandagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AABENRAA: Mandag den 2. juli ligger alle heste og ponyer ude på marken og gumler græs. De slapper af og lader op til næste dag, hvor de skal gøre deres ypperste for at sikre, at netop deres rytter bliver årets ringriderkonge i Aabenraa.

Men mens hestene slapper af, mødes menneskene i det store festtelt på ringriderpladsen til årets ringriderfrokost.

Det er mere end eftertragtet at være med til denne frokost, men det har i årenes løb været meget svært at sikre sig en billet. Antallet af billetter, der blev udbudt til salg, var meget beskedent. Nu er der imidlertid håb.

[b]Bordopstilling

</b>- Under sidste års frokost studerede ringriderkomitéen bordopstillingen nøje og fandt mulighed for at øge antallet af pladser med 50 stole. Og der er stadig plads til at røre sig på, siger Jacob Kobæk, Ringriderkomiteen.

Det frie salg begynder mandag den 18. juni klokken 9.30 på turistbureauet.

[b]Menuen den samme

</b>De mange, der tidligere har prøvet at være med til frokosten, vil kunne nikke genkendende også til dette års frokost. Blandt andet til menuen, som der ikke er ændret på - sild på is med persillekartofler, Gyldenspjæts livret - sprængt oksebryst med stuvet spidskål - og en let dessert.

Og så bliver der naturligvis drukket øl og snaps til.

Der er så mange traditioner, som skal holdes i hævd, men der bliver også en gang imellem plads til noget nyt. Blandt andet var chefen for Livgardens Dragontrumpetarkår fra Sverige i 1997 med til at indføre Hestens Skål. Frokostgæsterne skal op på stolen. Mens det ene ben bliver på stolesædet, skal det andet op på bordkanten, og sådan står man, indtil der er skålet.

Det er også et velkendt orkester, der i år skal stå for den musikalske del af frokosten. Top Seven er tilbage på scenen efter nogle års pause.

Heste holder fri om mandagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce