Hele Syddanmarks pølsedronning er død

Annie Bøgild, indehaver af Annies Kiosk i Sønderhav, blev 66 år.
Foto: Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Hele Syddanmarks pølsedronning er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indehaveren af Annies Kiosk, Annie Bøgild, er død af kræft i en alder af 66 år.

SØNDERHAV: Annie Bøgild, indehaver af Annies Kiosk i Sønderhav, er natten til tirsdag afgået ved døden efter sygdom i en alder af 66 år. Det bekræfter hendes søn, Morten Bøgild.

Pølsehuset med Danmarks måske smukkeste beliggenhed ved Flensborg Fjord var ikke blot kendt og elsket i grænselandet, men i hele landsdelen. Mange tyske turister har også lagt vejen forbi pølsehuset, som har leveret flotte resultater i konkurrencen om at lave Danmarks bedste hotdog.

Det var efter en periode med blærekræft som spredte sig, at Annie Bøgild tirsdag nat afgik ved døden.

- Hun kæmpede en kamp mod kræften, som hun tabte, bekræfter Bente Hartmeyer, som ikke blot var Annies søster, men også hendes nabo og ansat i kiosken.

En institution

Annies Kiosk i Sønderhav blev en attraktion, man gerne kørte langt for at besøge.

- Kiosken har betydet rigtig meget, og den er blevet en institution. Det har hun arbejdet meget og hårdt for, fortæller Bente Hartmeyer, som tilføjer, at kiosken også betød meget for hendes søster.

- Jeg tror, den var hendes hjertebarn, selvom hun havde et hjertebarn i forvejen, siger Bente Hartmeyer med henvisning til hendes eneste barn, sønnen Morten Bøgild.

Annie Bøgild mistede i marts sin mand, Mogens, der også døde af kræft. Tidligere har Annie Bøgild mistet sin bror til kræften.

Begraves fredag

Allerede før jul stoppede Annie Bøgild med at komme i kiosken. Det var, da hendes mand blev sengeliggende.

- Hun var i kiosken i en fjorten dages tid, efter han var død, men så blev hun selv syg, forklarer Bente Hartmeyer.

Annie Bøgild var omgivet af sin nærmeste familie i hjemmet i Sønderhav, da hun døde. Hendes afdøde mand, Mogens Bøgild, efterlod sig to døtre, som var blevet Annie Bøgilds bonusbørn.

Begravelsen finder sted fra Holbøl Kirke fredag klokken 13.30.

Hele Syddanmarks pølsedronning er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce