Havemand: Vi bør bekæmpe engbrandbægeren

Jens Kristian Vinge Rasmussen har fjernet omkring 30 engbrandbægere fra sine marker. Foto: Jacob Schultz

Havemand: Vi bør bekæmpe engbrandbægeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den giftige plante engbrandbæger er farlig for blandt andet heste. Hesteejer Jens Kristian Vinge Rasmussen mener, at samfundet burde hjælpe med at holde den væk fra marker og dyr.

Sønderjylland: Den giftige plante engbrandbæger er farlig for heste og kvier, og vi skal blive bedre til at holde planten nede. Sådan lyder opfordringen fra havemand og pædagog Jens Kristian Vinge Rasmussen.

- Jeg har selv fjernet den fra mine marker, så mine heste ikke spiser den, og det vil jeg gerne opfordre alle til at gøre, siger han.

Jens Kristian Vinge Rasmussen har selv to heste, og det er især for dyrene, at planten er farlig. Det seneste år har han fjernet omkring 30 planter fra sine to hektar marker.

- Sidste år var der en landmand, der mistede 12 af sine kvier, fordi de havde spist foder, hvor engbrandbægeren var blandt, siger han.

Planten er ikke invasiv som for eksempel bjørneklo, japansk pileurt og gyldenris, selvom der er kommet betydeligt flere af den de senere år. Desuden kan den især forveksles med planten regnfang.

- Der er nogle, som mener, at der er kommet flere af den, fordi der er kommet flere brakmarker, men der er ikke nogen endegyldig forklaring, siger Jens Kristian Vinge Rasmussen.

Han forklarer også, at man i Tyskland blandt andet bekæmper planten, og at man kan få bøder for at have den stående på sin mark.

- Sammen med mine naboer har vi formået at holde planten nede, men jeg kan se, at den kommer nærmere igen, siger han.

Jeg har selv fjernet den fra mine marker, så mine heste ikke spiser den, og det vil jeg gerne opfordre alle til at gøre.
Jens Kristian Vinge Rasmussen, havemand og pædagog.
Derfor er den farlig
Engbrandbægeren er en flerårig plante, der blomster fra juli til september.På grund af sit indhold af de leverskadelige pyrrolizidinalkaloider er den frygtet af landmænd og hesteavlere. Alkaloiderne nedbrydes ikke ved fremstilling af hø eller ensilage, så specielt i den form er planten giftig.

Planten er meget bitter, og derfor undgår dyr den helt naturligt, men alligevel forekommer der årligt dødsfald blandt især kvier og heste på grund af engbrandbægeren.

Tidligere er der målt spor af giften fra engbrandbægere i blandt andet honning.
Engbrandbægeren til venstre kan let forveksles med regnfangen. Den bruger Jens Kristian Vinge Rasmussen til at holde blodmider væk fra sine høns. Foto: Jacob Schultz
Engbrandbægeren til venstre kan let forveksles med regnfangen. Den bruger Jens Kristian Vinge Rasmussen til at holde blodmider væk fra sine høns. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Ingen offentlig hjælp

Jens Kristian Vinge Rasmussen opfordrer samtidig til, at man får fjernet planten, inden den sætter frø.

- Der går formentligt ikke særlig lang tid, inden den sætter frø, når det er så varmt, og så kommer vi til at have udfordringen igen næste år, siger han.

Kommunerne kan forfølge invasive arter, men kan ikke gøre noget ved en plante, som ikke er invasiv, lyder det fra Jonna Tveskov, som er afdelingsleder i teknik - og miljø ved Haderslev Kommune.

- Hvis den skulle blive kategoriseret som invasiv, så er det klart, at vi vil tage de forholdsregler, som vi gør, når det er invasive planter, siger hun.

Jens Kristian Vinge Rasmussen mener dog, at man bør behandle planten, som hvis den var invasiv.

- Den spreder sig, og man bør virkelig gøre noget for at holde den nede, siger han og tilføjer:

- Der er nogle, der siger, at den er god for biodiversiteten, og at der er nogle insekter, der lever af den. Men de insekter levede jo også i Danmark for 10 til 15 års siden, hvor planten ikke var så udbredt.

Selvom planten er god for insekter, så mener Jens Kristian Vinge Rasmussen stadig, at man bør fjerne den. Foto: Jacob Schultz
Selvom planten er god for insekter, så mener Jens Kristian Vinge Rasmussen stadig, at man bør fjerne den. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Planten kan rives op med rod med hænderne. Foto: Jacob Schultz
Planten kan rives op med rod med hænderne. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Planten står især i vejkanten, og der bør den blive stående, mener Jens Kristian Vinge Rasmussen. Foto: Jacob Schultz
Planten står især i vejkanten, og der bør den blive stående, mener Jens Kristian Vinge Rasmussen. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Havemand: Vi bør bekæmpe engbrandbægeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce