H.P. Hanssen monumentet sønnen hører hjemme i Genforeningsparken


H.P. Hanssen monumentet sønnen hører hjemme i Genforeningsparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aabenraa. 

Læserbrev: Det er en fornem gestus af kommunen at indrette en genforeningspark i området foran Folkehjem i anledning af 100-årsjubilæet for Genforeningen i 2020. Med kommunale midler - suppleret med støtte fra A.P. Møllers fond på 5,6 mio. og med 1 mio. fra Bitten og Mads Clausens Fond - er det blevet muligt at skabe en unik historisk plads i Aabenraa, nemlig en GENFORENINGSPARK.

Fortællingen om Genforeningens historie får her en helt ny platform, hvor denne begivenhed kan fornemmes og formidles. Fra den nye park kan man kigge op på den balkon, hvor H.P. Hanssen holdt sin berømte tale for 3000 mennesker den 17. november 1918, og hvor han proklamerede, at sønderjyderne ville få mulighed for at stemme sig hjem til Danmark.

Det burde være indlysende for enhver, at det netop er på dette sted, at H.P. Hanssen Monumentet hører hjemme! Tæt på de 3000 fodspor, som Weile Arkitekterne vil lade indgå i parkens indretning og med en placering, der ligger på en sigtelinje til balkonen. Vi er overbeviste om, at de dygtige arkitekter med lethed kan finde en god og naturlig placering til det markante kunstværk af Axel Poulsen i Genforeningsparken.

Vores anbefaling er derfor, at byrådet ændrer den beslutning, som kultur- og fritidsudvalget har truffet. Dette er helt i tråd med forslaget fra Historisk Samfund og Byhistorisk Forening.

Vi glæder os til at se Genforeningsparken færdig, hvor både en vandkunst af Erik Warming og et flot monument af Axel Poulsen for H.P. Hanssen flyttes hen til den nye Genforeningsparken, hvori 100-året for genforeningen markeres til næste år!

H.P. Hanssen monumentet sønnen hører hjemme i Genforeningsparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce