Gavmildt budget vedtaget i valgår

I forbindelse med budgetdebatten udtrykte flere partier sympati for, at der i fremtiden sættes endnu flere penge af til opnormering på plejehjemmene. Arkivfoto.

Gavmildt budget vedtaget i valgår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kommende kommunalvalg har ikke skabt splid i budgetlægningen i Aabenraa. Til gengæld har det måske gjort politikerne ekstra rundhåndede.

 

AABENRAA: Der var forbrødring, tilfredshed, løfter og endog ros til Enhedslisten, da byrådet i Aabenraa onsdag havde budgettet for det kommende år til anden behandling.

I forvejen var 30 af byrådet 31 medlemmer blevet enige om et budgetforslag. Den eneste, der stod udenfor, var Gert Nordklitgaard fra Enhedslisten. Han havde så til gengæld sammen med sit bagland udfærdiget 33 ændringsforslag.

Ingen af dem blev vedtaget, selv om flere byrådsmedlemmer udtrykte stor sympati for idéerne.

- Nu har vi vist, at vi er et samarbejdende byråd - og så endda i et valgår, konstaterede Ejler Schütt fra Dansk Folkeparti.

Erwin Andresen fra Slesvigsk Parti var inde på det samme:

- Dette er ikke et valgbudget, som man ellers kunne frygte i et valgår, sagde han.

Her var Gert Nordklitgaard - som byrådets eneste uartige dreng - lodret uenig:

- Det er netop et valgbudget. Nu fylder man op de steder, hvor man har sparet de seneste tre år. Jeg vil vædde med, der kommer besparelser i 19 og 20 og så bliver der valg og pengene kommer på igen, spåede han.

 

Kirkeskatten
 Både kirkeskatten og den almindelige kommuneskat forbliver uændret næste år på henholdsvis 0,95 procent og 25,6 procent.

Byrådet måtte ud i en afstemning om kirkeskatteprocenten. Christian G. Lauridsen fra Dansk Folkeparti insisterede nemlig på at undlade at stemme.

- Jeg er nemlig ikke medlem af Folkekirken, forklarede han.

Kirkeskatten blev dog godkendt af de 30 øvrige byrådsmedlemmer.

Lidt ekstra

 

Men selv om de 30 øvrige byrådsmedlemmer havde sat ekstra penge af til blandt andet ældre og daginstitutioner var Gert Nordklitgaard ikke helt tilfreds. Blandt hans forslag var en bedre normering til daginstitutioner med 0-2 årige samt endnu flere penge til de ældre.

Povl Kylling Petersen, gruppeformand for S, var positivt indstillet overfor mange af de 33 forslag fra Enhedslisten:

- Meget af det her har vi faktisk tidligere stemt for, når vi ikke var en del af et budgetforlig, men det er vi nu, og derfor kan vi ikke stemme for det denne gang, forklarede han.

Jan Riber Jakobsen fra De Konservative var især begejstret for Enhedslistens forslag om at ansætte en klimatovholder i kommunen.

- Det kan vi måske snakke videre om efterfølgende, sagde han henvendt til Gert Nordklitgaard.

Men Riber følte sig også låst af budgetforliget, og stemte imod klimatovholderen sammen med de øvrige 29 bag budgetforliget.

Kun Gert Nordklitgaard selv stemte for, og den skæbne led samtlige Enhedslistens 33 forslag.

 

Gavmildt budget vedtaget i valgår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce