Gammel stige var blød som våd toast

Den cirka 2000 år gamle stige er skåret ud af én planke. Foto: Katrine Moberg Riis, Museum Sønderjylland Arkæologi.

Gammel stige var blød som våd toast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En gammel stige, der formentlig stammer fra tiden lige efter Kristi fødsel er dukket op i forbindelse med udgravningerne i Kassø. Arkæologerne undrer sig over, hvad der har været i hullet, hvor stigen blev fundet.

KASSØ:- Den var meget skrøbelig. Den havde en konsistens nogenlunde som våd toast.

Det fortæller arkæolog Katrine Moberg Riis fra Museum Sønderjylland, som for nylig var med til at gøre et noget usædvanligt fund ved Kassø vest for Hjordkær.

Mørke aftegninger viste, at der har været et hul på stedet, og da arkæologerne begyndte at grave i hullet, dukkede en meget gammel stige op. Faktisk er der kun tale om et stykke af en stige. Den kan have været længere i begge ender.

- Vi har gravet den fri meget forsigtigt og pakket den ind i både paraffin og køkkenrulle, forklarer Katrine Moberg Riis.

Nu er stigen sendt til Aarhus, hvor man kan gøre den stabil igen gennem en kemisk proces.

Stigen er fra ældre jernalder. Katrine Moberg Riis regner med, at den er lavet og brugt engang lige efter Kristi fødsel.

- Vi har fundet stiger fra jernalderen før, men ikke her i området, fortæller hun.

Når træet engang er undersøgt nærmere, vil det være muligt at datere stigen lidt mere nøjagtigt.

Skåret ud af én planke
Stigen fra Kassø er skåret ud af én planke. Det er stadig uvist, hvilken træsort, der er tale om.Stigen har et intakt trin, hvor man har kunnet sætte en fod ind, og der har været mindst et trin mere.
Stigen, der formentlig er fra tiden lige efter Kristi fødsel, blev pakket omhyggeligt ind. Foto: Katrine Moberg Riis, Museum Sønderjylland Arkæologi.
Stigen, der formentlig er fra tiden lige efter Kristi fødsel, blev pakket omhyggeligt ind. Foto: Katrine Moberg Riis, Museum Sønderjylland Arkæologi.

Det mystiske hul

Arkæolog Per Ethelberg fra Museum Sønderjylland, fortæller, at det er noget uklart, hvilken funktion hullet med stigen egentlig har haft.

- Vi tror ikke man har gravet efter ler eller mergel, for det findes ikke i området. Det kan have været en grube til garvning af skind eller til blødgøring af hør. Men det har vi ikke fundet bevis for, understreger han.

Hullet med stigen er cirka to meter dybt og har en diameter på omkring tre meter.

I bunden af hullet ved foden af stigen er der fundet et næsten intakt lerkar.

- Der er heller ikke spor efter brøndsten, men der må jo have været et eller andet i det hul, konstaterer Per Ethelberg.

Der er fundet spor efter rigtigt mange gårde og hegn fra jernalderen i området, og inden da har bronzealder-mennesker også boet her.

- Det har været et perfekt sted med adgang til vand, moseområde, skov med dyr og områder til græsning, fortæller Katrine Moberg Friis.

Gammel stige var blød som våd toast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce