Frimurerloge uddele priser til to talenter fra Musikskolen

Prismodtager Christine Johanning Schmidt var med, da eleverne på den musikalske grunduddannelse, MGK, i Sønderborg for nylig spillede en koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester. Her havde hun førsteviolinist Alexandru Radu som mentor. Arkivfoto: Claus Thorsted

Frimurerloge uddele priser til to talenter fra Musikskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Talentfuld guitarist og violinist fra Aabenraa Musikskole hyldes med priser. Skolen oplever i øjeblikket et sandt talentboom, siger skolens leder.

Aabenraa: Frimurerlogen Skt. Nicolaus har igennem en årrække bestyret Kjeld og Vera Schmidts Mindefond.

Pengene bruges dels til sociale foreninger, dels til kulturelle formål. I en treårig periode er der lavet et samarbejde med Aabenraa Musikskole om at uddele to talentpriser hvert år til nogle af skolens elever.

De to prismodtagere fra Kjeld og Vera Schmidts Mindefond er i år Christine Johanning Schmidt, Kruså, og Oscar Meyer-Ottosen, Aabenraa.

Oscar er 16 år og går i 9. klasse på Kongehøjskolen. Han begyndte på Musikskolen i sæsonen 2015/16 med elguitar og blev undervist af Hans Jørgen Julius. Han bestod for nylig optagelsesprøven til MGK og begynder dette studium i august i år i Sønderborg.

Christine er 18 år, går på MGK i Sønderborg og søger næste år optagelse på konservatoriet.

Oscar Meyer-Ottosen bestod for nylig optagelsesprøven til MGK og begynder til august undervisningen i Sønderborg. Privatfoto
Oscar Meyer-Ottosen bestod for nylig optagelsesprøven til MGK og begynder til august undervisningen i Sønderborg. Privatfoto

Musiktalenter

Priserne er rettet mod de af skolens elever, som er blevet optaget på musikskolens talentlinje, og som enten for nuværende går på talentlinjen eller er gået videre på musikskolens talentprogram som seniortalent eller som elev, og som modtager af undervisning på musikskolen i samarbejde med MGK Syd - det konservatorieforberedende grundkursus i Syd- og Sønderjylland.

Priserne uddeles torsdag 25. april kl. 19.30 i Skt. Nicolauslogen på Haderslevvej i Aabenraa.

De to prisvindere vil give prøver på deres kunnen på henholdsvis guitar og violin.

Flere talenter

- Musikskolen oplever i disse år et sandt talentboom, siger musikskoleleder Edna Rasmussen i en pressemeddelelse.

Der er nu 3 trin i musikskolens talentprogram. Et talentboblehold, som er slags ekstra talentlinje for de yngste. Selve talentlinjen på musikskolen er toårig og er for de 14-23 årige. Den optager hvert år 8-10 elever efter en optagelsesprøve.

Endelig udvælges årligt 2-4 seniortalenter, som ønsker at udskyde deres farvel til musikskolen eksempelvis på grund af alder eller ungdomsuddannelse, og som derfor tager et eller to år ekstra som seniortalent.

Frimurerloge uddele priser til to talenter fra Musikskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce