Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Frederik og Mary skal sidde i rundkreds med børnene

Foto: Ernst Winckelmann

Frederik og Mary skal sidde i rundkreds med børnene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AABENRAA: Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary får mange oplevelser og indtryk, når de i morgen torsdag besøger det tyske mindretal i Aabenraa og Tinglev.

Ud over alt det officielle med rundvisninger, taler og underholdning skal kronprinsparret også sidde i rundkreds og synge sammen med børnene i den tyske børnehave.

Børnehavens leder Lars Goerke ønsker, at parret får et indblik i børnehavens hverdag, og den indeholder altid, at børnene sidder i rundkreds.

– Rundkredsen er en almindelig situation i vores hverdag, hvor vi synger og taler sammen. Det bliver det samme, når kronprinsparret kommer. Da skal vi synge to sange sammen, inden børnene overrækker en gave. Men børnene håber også, at der er mulighed for at tale lidt med de kongelige, forklarer Lars Goerke.

Børnene vil nemlig gerne vide, hvordan et rigtigt slot ser ud? Om de har en drage i kælderen, og om der er rustninger på et slot?

De har også talt om, at kronprinsesse Mary nok har lyserødt tøj på, for det har en rigtig prinsesse, mens kronprins Frederik skal være klædt i sort, blåt eller rødt.

– De ved, at det er prinsen og prinsessen, der kommer. Vi har et postkort med parret hængende, så de ved, at det er dem. Vi kan mærke på børnene, at stemningen er løftet, fortæller Lars Goerke.

Læs mere i e-avisen eller JydskeVestkysten torsdag.
Kronprinspar og cykelløb på kollisionskurs