Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Frederik og Mary fik et memoryspil

Kronprinsparret fortalte røverhistorier til børnene, da de var på besøg hos den tyske børnehave på Møllepold.

Frederik og Mary fik et memoryspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kronprinsparrets besøg i den tyske børnehave på Dr. Margrethes Vej vakte glæde hos de mange børn. Der var sat 24 stole op og to af dem havde kongekroner på. Især drengene gjorde store øjne, men de var i ligeså høj grad betaget af det store presseopbud.

Der blev overrakt blomster inden børnehaven blev præsenteret på tysk og børnene fik spurgt kronprinsen, om de har drager på deres eget slot.

– Jo, det har vi. Men det er en meget gemytlig drage, som beskytter børnene. Prins Christian er meget glad for den, fortalte Frederik på tysk. En tolk oversatte for kronprinsesse Mary.

Der blev også tid til en snak med nogle af børnene. Kronprinsen sad ved siden af 6-årige Sune og spurgte ham bl.a., hvad han vil være, når han bliver stor, men det havde Sune ikke helt tænkt over endnu. Børnene overrakte herefter Frederik og Mary et memoryspil, som de selv havde lavet. Spillet blev overrakt af Yasmin, som blev så betuttet, at hun i første omgang glemte at give hånd til de kongelige.

Da besøget var slut, blev der afsluttet med »auf wiedersehen«, »tschüss« og »mojn-mojn«.
Kronprinspar og cykelløb på kollisionskurs