Franciska Clausen hyldes med ny medalje

Arkitekterne bag "Den Uendelige Bro", der blev opført ved Varna ud for Aarhus i forbindelse med kultur-eventen Scuplture by the Sea, får den ene af de to Franciska Clausen Medaljer, der torsdag uddeles for første gang. Foto: Ole Hein Pedersen/Sculture by the Sea

Franciska Clausen hyldes med ny medalje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag uddeles den helt nye Franciska Clausen Medalje for første gang. Det sker, når Det Kongelige Akademi for De Skønne Kunster holder deres årlige stiftelsesfest med dronning Margrethe blandt gæsterne.

København: Aabenraas berømte avantgardekunstner, Franciska Clausen, er - 31 år efter sin død - kommet i fornemt selskab.

Når Det Kongelige Akademi for De Skønne Kunster torsdag aften på Charlottenborg Slot i København uddeler sine hædersmedaljer, vil Franciska Clausen Medaljen for første gang skifte hænder.

Præsidenten for Akademiraadet, arkitekt Johnny Svendborg, nævnte ved Stiftelsesfesten i fjor tankerne om en medalje i Aabenraa-kunstnerens navn, og nu er idéen ført ud i livet.

- Raadets opgave er at prøve at pege på, hvad der er stor kunst, og det særlige ved den her medalje er, at den gives for et enkeltstående, fremragende værk, forklarer Svendborg i en video, der er lavet forud for overrækkelsen.

12 medaljer skal uddeles
Stiftelsesfesten begynder klokken 19.00, hvor dronning Magrethe ankommer til Festsalen på Charlottenborg. Efter det formelle program med medaljeoverrækkelserne, beretning, festtale og musik er der middag i Kuppelsalen.Der uddeles i alt 12 medaljer, hvorefter medaljemodtagerne takker Hendes Majestæt Dronningen.

Aftenens sidste medaljemodtager er den verdensberømte, danske arkitekt Bjarke Ingels, der får C. F. Hansen Medaillen.

 

 
Marie Søndergaard Lolks malerier gik næsten i ét med væggene i udstillingen Template. De stod i skarp kontrast til Thorvaldsens hvide skulpturer. Udstillingen bliver torsdag hædret med den anden af de to Franciska Clausen Medaljer, der uddeles. Foto: Thorvaldsens Museum
Marie Søndergaard Lolks malerier gik næsten i ét med væggene i udstillingen Template. De stod i skarp kontrast til Thorvaldsens hvide skulpturer. Udstillingen bliver torsdag hædret med den anden af de to Franciska Clausen Medaljer, der uddeles. Foto: Thorvaldsens Museum

Kun en halv medalje

Her fortæller kunstneren, der har udformet medaljen, Ellen Hyllemose, hvorfor hun har valgt ikke at lave en traditionel medalje, men har kombineret lidt over en halv medalje med en lille collage.

- Den er lavet i materialer, som jeg selv arbejder med, og som Franciska Clausen også arbejdede med, forklarer Ellen Hyllemose, der selv har prøvet at stå som modtager af en af Akademiets medaljer. Hun fik i 2005 en anden medalje, der er opkaldt efter en berømt Aabenraa-kunstner, nemlig Eckersberg Medaillen.

Franciska Clausen Medaljen uddeles torsdag til to kunstværker. Det ene er "Den Uendelige Bro" af de unge arkitekter John Gjøde og Niels Bjørn Povlsgaard. Det er en bro, der går i ring, som blev skabt til kultur-eventen Sculpture by the Sea i Aarhus, men som nu bliver permanent.

Det andet værk er billedkunstneren Marie Søndergaard Lolks udstilling Template på Thorvaldsens Museum.  

På forsiden af den nye Franciska Clausen Medalje er præget et af hendes mest berømte værker,
På forsiden af den nye Franciska Clausen Medalje er præget et af hendes mest berømte værker, "Skruen", som hun malede i flere versioner. Kunstmuseet Brundlund Slot har et af værkerne, et andet hænger på Statens Museum for Kunst. Foto: Frida Gregersen

Det betyder noget

For overinspektør Katrine Kampe på Kunstmuseet Brundlund Slot, der siden 2011 har haft Fonden Franciska Clausens Samlingers værker deponeret, er det en stor glæde, at medaljen er blevet til virkelighed.

- Det er super fedt. Dels er det utrolig rart at mærke, at Franciska Clausen nu endelig får den anerkendelse, som hun fortjener. Og dels betyder det noget i forhold til at synliggøre, hvad vi går og laver. Vi oplever jo, at der kan være langt til København og ned til os, så det er vigtigt at få formidlet, at vil man se hendes originale værer, så er der en fornem mulighed i Aabenraa, siger hun.

Til bagsiden af medaljen har Ellen Hyllemose brugt en skitse af cykelstyr, som Franciska Clausen tegnede i 1926. Foto: Frida Gregersen
Til bagsiden af medaljen har Ellen Hyllemose brugt en skitse af cykelstyr, som Franciska Clausen tegnede i 1926. Foto: Frida Gregersen
Franciska Clausen-tegningen fra 1926, der har dannet forlæg til den nye medaljes bagside. Foto: Kunstmuseet Brundlund Slot
Franciska Clausen-tegningen fra 1926, der har dannet forlæg til den nye medaljes bagside. Foto: Kunstmuseet Brundlund Slot
Foto: Ole Haupt

Franciska Clausen hyldes med ny medalje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce