Fra Kvickly til Tinglev: Ny brugsuddeler ansat

Martin Brønd har 1. marts første arbejdsdag som ny uddeler i SuperBrugsen i Tinglev. Dagen efter - lørdag den 2. marts - inviterer bestyrelsen til en lille velkomstreception. Privatfoto

Fra Kvickly til Tinglev: Ny brugsuddeler ansat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det bliver den 42-årige Martin Brønd, der fra 1. marts bliver ny uddeler i SuperBrugsen i Tinglev. Han har erfaring som blandt andet varehuschef i Kvickly.

Tinglev: "Bestyrelsen har vurderet, at det er nødvendigt for udviklingen og overlevelsen af Tinglev Brugsforening at få tilført ny ledelseskraft, som på nye måder kan drive foreningen og udnytte de muligheder, der er i dagligvaremarkedet i Tinglev og omegn".

Sådan lød begrundelsen, da SuperBrugsen i Tinglevs mangeårige uddeler, Lars Fink Hansen, blev sagt op med virkning fra 1. december.

Nu er der så sat navn på, hvem der skal drive butikken den vej, bestyrelsen ønsker.

Det bliver den 42-årige Martin Brønd, der senest har været salgschef i SuperBrugsen i Løgumkloster, men som forinden blandt andet har været varehuschef for Kvickly i Ringsted og uddeler i SuperBrugsen i Høng.

- Martin ramte fuldstændig den profil, vi søgte, forklarer formanden for bestyrelsen for Tinglev Brugsforening, Hans-Jørgen Hansen.

Udsigt til røde tal
2018-regnskabet for Tinglev Brugsforening ligger endnu ikke helt klar, men formand Hans-Jørgen Hansen forventer, at det ender med et mindre minus.- Det har været et lidt turbulent år, siger han og henviser til, at butikken - ud over fyringen af den tidligere uddeler - også blev ramt af, at der på grund af sygdom ikke var egen slagter i årets tre første måneder.

Begyndte som flaskedreng

Martin Brønd glæder sig selvsagt til at komme i gang. Det har hele tiden været meningen, at jobbet i Løgumkloster kun skulle være midlertidigt.

- Jeg har bare gået og ventet på, det rigtige skulle komme. Og det er jo en super butik i Tinglev, siger den 42-årige Coop-mand, der for halvandet år siden flyttede fra Sjælland til Vojens for at være tæt på den jyske del af familien, som han forklarer.

- Vi fik solgt vores hus på bare fem dage, og der var ikke nogle jobs, der kom lige så hurtigt, men så fik jeg heldigvis en aftale med Bjarke (Ibsen, red.) om, at jeg kunne være hos ham i Løgumkloster, forklarer Martin Brønd, der som 15-årig begyndte som flaskedreng og bortset fra tre år, hvor han var butikschef i nogle byggemarkeder, har han været i Coop-familien siden.

Fra Kvickly til Tinglev: Ny brugsuddeler ansat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce