Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Formand om drengegrupper: Vi skal hjælpe hinanden

Karsten Meyer Olesen vil kigge på, om der er klubtilbud nok til de unge. Arkivfoto: André Thorup

Formand om drengegrupper: Vi skal hjælpe hinanden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er muligvis for få klubtilbud til de unge, mener formanden for social- og sundhedsudvalget i Aabenraa Kommune.

Aabenraa: Problemerne med to drengegrupper i Aabenraa, der de seneste måneder har gjort flere steder i centrum af byen til et utrygt sted at være, er også noget, der optager den nye formand for social- og sundhedsudvalget i Aabenraa Kommune, Karsten Meyer Olesen (S).

- Som udgangspunkt skal kommunen være et trygt sted at være, men jeg vil også gøre opmærksom på, at der ikke findes nogen let politisk løsning på problemet, siger Karsten Meyer Olesen.

De sidste måneder har de to drengegrupper blandt andet stået bag forskellige former for hærværk, chikane mod kostskoleelever, spytteri mod kunder ved Løvbjerg og vold mod en buschauffør. Det skal der ifølge formanden for social- og sundhedsudvalget gøres noget ved.

- Vi skal hjælpe hinanden, og der skal være opbakning fra forældrene. Hvis forældrene giver op, så har vi tabt, siger Karsten Meyer Olesen.

Børnechef: - Vi har kun få tvangsmuligheder
Vi skal hjælpe hinanden, og der skal være opbakning fra forældrene.
Karsten Meyer Olesen (S), formand for social- og sundhedsudvalget i Aabenraa Kommune.

Kommunens ansvar

Karsten Meyer Olesen er dog også udmærket klar over, at kommunen har et stort ansvar for at få bugt med problemet.

- Vi som kommune har et ansvar for, at der er fornuftige ting for de unge at tage sig til. Der skal være fornuftige tilbud til dem, siger udvalgsformanden.

Konkret mener Karsten Meyer Olesen, at der gennem tiden måske er sparet for meget med hensyn til klubtilbud til unge, og det er noget, han vil undersøge nærmere.

- Det område vil jeg gerne være med til at kigge på, siger Karsten Meyer Olesen.