Formand for menighedsråd blev væltet af pinden

Menighedsrådet i Rise Sogn har fået ny formand. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

Formand for menighedsråd blev væltet af pinden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Martin Fredensborg Jefsen er navnet på den nye formand for menighedsrådet i Rise Sogn.

Rise: - Ved den endelige afstemning var der flertal for en ny formand.

Sådan lyder det nøgternt fra den nu tidligere formand for menighedsrådet, Johannes P. Christensen, der mistede sin formandspost, da menighedsrådet skulle konstituere sig i sidste uge.

Den nye formand for menighedsrådet i Rise Sogn hedder Martin Fredensborg Jefsen. Han fik syv ud af 10 mulige stemmer ved valget, mens Johannes P. Christensen fik tre stemmer. Det kom ikke som nogen decideret overraskelse for den tidligere formand.

- Det var ingen overraskelse for mig. Allerede for et år siden var der nogen, der forsøgte at vælte mig, siger Johannes P. Christensen, der har været formand for menighedsrådet i tre år.

- Det frigør mig fra en omfattende post, men jeg fortsætter som menighedsrådets kontaktperson og bygningskyndig, og så fortsætter jeg også som formand for byggeudvalget, indtil tårnbyggeriet er afsluttet, siger Johannes P. Christensen.

Vi har haft et demokratisk valg, og jeg er ydmyg over for opgaven.
Martin Fredensborg Jefsen, ny formand for menighedsrådet i Rise Sogn
Det nye menighedsråd
Menighedsrådet i Rise Sogn består af 10 valgte og to "fødte" medlemmer, som er sognepræsterne.Menighedsrådet har efter konstitueringen i sidste uge fået følgende sammensætning:

Formand: Martin Fredensborg Jefsen, næstformand: Anne-Mette Michelsen, kontaktperson og byggekyndig: Johannes P. Christensen, kasserer: Hans Clausen, kirkeværge: Ejner Jørgensen Vibe, medlem og underskriftsberettiget: Iben Christine Koch-Hørlyck samt medlemmerne Christian Marker Jensen, Tommy Poulsen, Dorthe Krüger Boll og Kristian Schultz Johnsen.

De to præster er Morten Brosbøl Vibert og Robert Bonde Hansen.

En dynamisk menighedsråd

Den nye formand i Rise Sogn ser frem til at komme i gang med arbejdet i det nye menighedsråd, og han varsler ikke en ny linje.

- Vi har haft et demokratisk valg, og jeg er ydmyg over for opgaven. At jeg er blevet valgt som formand betyder ikke, at der er noget, vi er utilfredse med, og der kommer ingen ny linje, siger Martin Fredensborg Jefsen, der har været medlem af menighedsrådet i Rise Sogn i to år.

- Vi har fået et dynamisk menighedsråd, men det havde vi også inden, fortsætter han.

Derfor vil den nye formand da også gerne rose det arbejde, som den tidligere formand har udført.

- Tårnbyggeriet og ansættelsen af to nye præster skylder vi Johannes P. Christensen stor tak for. Det har været store opgaver, der er gået efter planen, siger Martin Fredensborg Jefsen, der har en klar plan for sognet.

- Vi er et menighedsråd, der favner bredt, og vi ønsker en levende kirke med mangfoldighed og aktiviteter, der også favner bredt, siger han.

Det er ikke kun på formandsposten, at der er sket ændringer i Rise Sogn. Sognet har også fået ny næstformand i form af Anne-Mette Michelsen. Hun afløser den nye formand.

Formand for menighedsråd blev væltet af pinden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce