Formand begrunder fyring: Øget omsætning var ikke godt nok

På et møde sidst i november sidste år blev medarbejderne af formand Hans Jørgen Hansen informeret om, at bestyrelsen havde valgt at opsige 47-årige Lars Fink Hansen. Arkivfoto: Søren Gylling

Formand begrunder fyring: Øget omsætning var ikke godt nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tinglev Brugsforening fyrede i december sidste år sin uddeler Lars Fink Hansen for at sikre sin udvikling og overlevelse. Så ændrer det ikke noget, at uddeleren havde øget omsætningen med over en million kroner.

Tinglev: En øget omsætning på over en million kroner var ikke godt nok for Tinglev Brugsforening.

Sådan lyder det fra formand Hans Jørgen Hansen om baggrunden for, at man i begyndelsen af december fyrede uddeler Lars Fink Hansen. I sin beretning i forbindelse med årets generalforsamling begrunder han:

- Vi har en butik, der burde kunne øge omsætningen og dermed også resultatet på bundlinjen. Det vil sige, at den skal kunne videreudvikles, og at dette kun kan opnås med en ny uddeler.

Sagen er dog den, at Brugsen i Tinglev netop har øget omsætningen, fra omkring 45,4 millioner kroner i 2017 til 46,6 millioner kroner i 2018. Hans Jørgen Hansen holder fast i, at bestyrelsens beslutning var den rette.

- Det er rigtigt, at omsætningen er steget, men ingen kan leve af omsætning. Bundlinjen er jo ikke gået frem, siger han om årets resultat som ender på et underskud på 250.000 kroner imod et overskud på 350.000 kroner året før.

Der er dog flere udefrakommende ting - som bestyrelsen medgiver, man til dels ikke har haft indflydelse på - der er medskyldig i underskuddet. Pinselørdag konstaterede man en rotte i huset. Det betød, at butikken måtte holde lukket i fire dage, noget som kostede foreningen i omegnen af 250.000 kroner. Værre gik det ud over Brogårds Bageri, som lejer sig ind i brugsen. Her måtte man holde lukket i 14 dage.

Helt billigt var det heller ikke, at den tidligere slagtermester var sygemeldt i begyndelsen af året. Da det blev besluttet, at han ikke kunne vende tilbage, blev der ansat en ny slagtermester fra 1. maj, men da havde brugsforeningen allerede tabt cirka 300.000 kroner.

Men selv ikke hvis man fraregner de ovenstående udgifter, havde resultatet været godt nok, mener formanden.

- Så ender vi bare nogenlunde samme sted som i 2017, og det var ikke lige det, vi havde tænkt os. Der er potentiale til mere, siger Hans Jørgen Hansen.

Han fortæller i øvrigt, at man har afskrevet en betydelig post i forbindelse med opsigelsen. Han vil ikke afsløre beløbet, men det er også noget af det, der har gjort ondt i regnskabet.

- Vi har afskrevet den udgift sidste år, så den nye uddeler ikke skal starte med den klods om benet, siger Hans Jørgen Hansen.

Nu handler det for ham om at kigge fremad.

- Og pilen peger i den rigtige retning, siger han.

JydskeVestkysten har forsøgt at få en kommentar fra tidligere uddeler Lars Fink Hansen, men han henviser til formand Hans Jørgen Hansen.

Ny uddeler
  • 42-årige Martin Brønd overtog jobbet som uddeler i SuperBrugsen i Tinglev fra 1. marts i år.
  • I perioden mellem Lars Fink Hansens fyring og Martin Brønds tiltrædelse fungerede butikkens mangeårige souschef, Poul Tønder, som konstitueret uddeler.

Formand begrunder fyring: Øget omsætning var ikke godt nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce