Forgæves kamp: Omstridt boligområde tæt på at blive stemt igennem

Beboerne i området ved Dimen syd for Stollig er utilfredse med, at der skal udstykkes nye byggegrunde lige i deres baghave. Arkivfoto: Claus Thorsted

Forgæves kamp: Omstridt boligområde tæt på at blive stemt igennem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trods protester fra en række beboere i Stollig, ser det ud til, at byrådet onsdag vedtager en lokalplan, der åbner for udstykningen af 90 byggegrunde ved Dimen, samtidig med at en lokalplan for yderligere cirka 27 byggegrunde i samme område sendes i høring.

Stollig: Det afgøres først i byrådssalen onsdag aften, men det tyder på, at et flertal ikke vil imødekomme kritikerne af de to nye boligområder ved Dimen syd for Stollig i Aabenraas nordlige opland.

Vejen for det ene område, der omfatter cirka 90 byggegrunde øst for Dimen, står til at blive banet med endelig vedtagelse af en ny lokalplan og et kommuneplantillæg, mens lokalplanen for det andet område, der omfatter op til 27 byggegrunde vest for Dimen, ventes sendt i høring.

En af de borgere, der har bidraget med høringssvar, er Eva Papendick, som har skrevet et debatindlæg på vegne af ejere og lejere af 18 ejendomme.

- Vi er kommet med indsigelser og forslag til ændringer, men vi føler ikke, vi bliver hørt, og der tages ikke hensyn til naturen, dyrene, beboerne i området eller trafiksikkerheden. Vi kan godt forstå, kommunen er interesseret i at finde muligheder for at udbygge byen, men der er mange måder at gøre det på, siger Eva Papendick.

Vi har valgt at bo i udkanten af byen og stadig på landet. Vi ser allerhelst, at der overhovedet ikke bliver bygget, men omvendt - hvis det skal ske - vil vi gerne være med i dialogen og komme med ideer til, hvordan det kan laves, så hele området ikke klistres til med parceller, og der stadig er grønne områder.
Eva Papendick

Optimistisk formand

Socialdemokraterne Erik Uldall Hansen og Egon Madsen har sammen med SF's Michael Christensen i vækstudvalget for land og by ønsket, at to af grundene på østområdet skulle udgå af projektet, fordi der vil blive bygget for tæt på den fredede vej Dimen, og så ville de have bebyggelsesprocenten på vestområdet sænket fra 40 til 30, men ingen af ændringsforslagene vandt gehør.

Udvalgets formand mener dog ikke, at der er de store overraskelser i vente onsdag aften.

- Overordnet er min vurdering, at vi politisk er uenige om fire af de knap 90 byggegrunde. Jeg forventer, vi får den ene lokalplan stemt igennem og den anden sendt i høring, siger Philip Tietje (V).

Samtidig fortæller Tietje, at Eva Papendick og de andre beboere i Dimen-området også bliver hørt, når eller hvis lokalplanen for området vest for Dimen sendes i høring.

- Der bliver indkaldt til et borgermøde i høringsperioden. Jeg tror ærligt talt ikke, der kommer mange nye argumenter på bordet, men af hensyn til processen vil vi indkalde til et borgermøde, hvor vi gennemgår lokalplanforslaget, forklarer Philip Tietje.

Forgæves kamp: Omstridt boligområde tæt på at blive stemt igennem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce