Forældre kræver hjemmepasning: Penge bør følge barnet

Malene Fredslund Iwersen - og flere med hende - forstår ikke, hvorfor man i Aabenraa Kommune ikke kan få det tilskud, man får til pasning i offentligt regi, hvis man selv passer sit barn.Foto: Timo Battefeld

Forældre kræver hjemmepasning: Penge bør følge barnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Af byrådets tre største partier er det kun Venstre, der for alvor er med på at genindføre tilskud til pasning af eget barn. Børn skal i institutioner og møde ligesindede, mener Socialdemokratiet.

Aabenraa: Skal man som forælder kunne få et tilskud for at passe sit eget barn? Aabenraa Kommune siger nej. Det har været prøvet. En gruppe mødre og SAMFO - Danmarks Småbørnsfamilieforening - der har kontaktet avisen, mener, at det skal prøves igen.

Det handler om, at det tilskud på 75 procent af prisen på et dagtilbud, som kommunen i dag yder til hvert barn, i stedet kan tilfalde barnets forældre, hvis man vælger at passe sit barnet i eget hjem.

Jamen, hvorfor skal Aabenraa Kommune betale jer for at passe jeres egne børn?

- Pengene bør følge barnet. Det er familien, der ved bedst. Det er, som om der er en opfattelse af, at børnene har det bedre i en daginstitution. Det burde ikke være et økonomisk spørgsmål i en velfærdsstat, synes Pernille Brydesen, der er én af fire småbørnsmødre, avisen har talt med.

Det er ikke sådan, jeg tænker, at andre træffer et forkert valg ved at sende deres barn i dagpleje eller vuggestue. For mig handler det om, at alle skal have muligheden for at gå hjemme med deres barn.
Malene Fredslund Iwersen, mor til tre
Det kan man få
  • I Haderslev Kommune kan man til pasning af eget barn få et tilskud, som udgør 75 procent af driftsudgiften i et dagtilbud. Det er aktuelt 5557 kroner for nul-to-årige og 4020 kroner for tre-seks-årige. I marts var det 29 forældre, der fik tilskud til at passe eget barn. Haderslev Kommune oplyser, at tallet varierer, men typisk ligger mellem 20 og 30.
  • I Aabenraa Kommune kan man få tilskud til privat pasning (udført af andre) i eget hjem: Op til 75 procent af de dokumenterede udgifter, men højst 5500 kroner for nul-to-årige og 3789 kroner for tre-fem-årige om måneden.
  • Samme ordning har man Sønderborg og Tønder kommuner, hvor taksterne varierer en smule.
  • Aabenraa Kommunes ordning med tilskud til pasning af eget barn eksisterede fra 2007 til 2014. Det første år var der 24 forældre, som brugte den. I 2010 var det 11 og i 2013 en.

V stod alene

Forældrene har imidlertid en ven i Kirsten Nørgård Christensen (V), der er formand for børne- og uddannelsesudvalget. Før kommunalvalget i 2017 lovede hun at arbejde for deres ønske.

"Det skal være frit for forældrene at vælge netop den pasningsform, som passer ind i den enkelte families dagligdag. Derfor ønsker jeg at "penge-følger-barnet-muligheden" genindføres i Aabenraa Kommune", lød det fra hende dengang.

- Det var også med på budgetseminaret (i 2018, red.), men byrådet valgte ikke at prioritere området. Det er heller ikke, fordi jeg oplever, der er et massivt pres for, at vi skal genindføre muligheden, men jeg har den holdning, at hvis der er stærke forældre, som gerne vil passe deres børn selv, så synes jeg, det er fair nok, man får et tilskud til det, siger Kirsten Nørgård Christensen.

S: Det bliver et nej herfra

Viceborgmester og gruppeformand for Dansk Folkeparti Ejler Schütt er betinget positiv.

- Hvis der er penge til det, synes jeg, det er udmærket. Kan det tage presset af vores ventelister, vil det også være fint, men institutionerne skal selvfølgelig også være fyldt op, forklarer Ejler Schütt.

Socialdemokratiet er derimod helt afvisende over for forslaget.

- Vi mener, at børn skal ud og være sammen med ligesindede i vores institutioner. At det er den måde, vi som kommune skal bruge ressourcer. Hvis vi begynder at betale folk for at passe deres børn selv, så ender det med, at vi udsulter institutionerne. Vi har kun de samme penge at gøre godt med, siger gruppeformand Karsten Meyer Olesen.

Haderslev er den eneste af de sønderjyske kommuner, der tilbyder tilskud til pasning af eget barn. Det har man gjort siden 1. juni 2015.

Forældre kræver hjemmepasning: Penge bør følge barnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce