Flere virksomheder sponsorerer sønderjysk udvikling

Formand for Udviklingsråd Sønderjylland, direktør Leif Friis Jørgensen (th), og næstformand og borgmester i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen (tv), glæder sig over opbakningen fra de nye sponsorer. - Virksomhederne i vores landsdel kan i endnu højere grad lave forretning på at være leverandører til FN?s Verdensmål. Særligt inden for energiteknologi, logistik og fødevarer, siger Thomas Andresen. PR-foto

Flere virksomheder sponsorerer sønderjysk udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre sønderjyske virksomheder Linak, Arkil og Sønderjysk Forsikring har hver især tegnet sig for et virksomhedssponsorat i 2018.

Aabenraa: Antallet af virksomheder, der økonomisk støtter arbejdet med erhvervsudvikling i foreningen Udviklingsråd Sønderjylland (URS), er stigende.

I 2018 har rådet således fået tre nye virksomhedssponsorer, der støtter foreningens arbejde med at udvikle landsdelens erhvervsklynger og rammer.

Det er de tre sønderjyske virksomheder Linak, Arkil og Sønderjysk Forsikring, der hver især har tegnet sig for et virksomhedssponsorat i 2018. Det bringer antallet af private virksomheder og fonde, der medfinansierer Udviklingsråd Sønderjyllands arbejde op på 10.

- Det fortæller mig, at virksomhederne anerkender værdien af Udviklingsråd Sønderjyllands arbejde, og at de føler et stort medansvar for, hvordan vores landsdel udvikler sig. Det gør også, at vores stemme får endnu mere vægt, når vi taler med landspolitikerne om, hvordan arbejdskraft, uddannelse og infrastruktur i Sønderjylland kan understøtte væksten i hele Danmark, siger formand for Udviklingsråd Sønderjylland, Leif Friis Jørgensen, der er direktør i Naturmælk.

Det bekræfter den administrerende direktør i Arkil A/S, Jesper Arkil:

- Af både aktuelle og historiske grunde er det vigtigt for os, at Sønderjylland udvikler sig i den rigtige retning og har sin berettigede plads i vores landspolitikeres bevidsthed. Derfor vælger vi at engagere os i udviklingsrådet og støtte det gode og relevante arbejde, der gøres her, siger direktør Jesper Arkil, der også er medlem af foreningen Udviklingsråd Sønderjylland.

Flere virksomheder sponsorerer sønderjysk udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce