Felsted ønsker sig en streg og en sten

Selv om der er chikaner og fartbegrænsninger i Østergade, køres der alligevel for hurtigt - især om morgenen og om eftermiddagen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Felsted ønsker sig en streg og en sten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Østergade og Tværgade i Felsted har masser af historier at fortælle. Borgerforeningen holder møde om arkitekturen og om trafiksikkerheden i området.

FELSTED: Østergade og Tværgade i Felsted er noget særligt. Husene har alle små forhaver, og byggestilen er speciel i forhold til resten af landet. Den er præget af, at området var tysk fra 1864 til 1920. Her er hyggeligt, og hastigheden er dæmpet med chikaner og træer.

Men beboerne har nogle udfordringer: Det køres for stærkt trods chikanerne - især i morgen og eftermiddagstimerne, og Tværgade mangler et fortov. Her kører mange af hjemmeplejens biler, samtidig med at vejen benyttes af forældre og børn på vej til daginstitutionen.

En arbejdsgruppe har gennem nogen tid set nærmere på, hvad der kan gøres for at sikre både trafiksikkerhed og arkitekturen i Østergade og Tværgade.

Gruppen foreslår blandt andet, at Østergade lukkes umiddelbart før tankstationen, så mængden af gennemkørende trafik begrænses.

Både dette og andre forslag skal drøftes med resten af Felsted, når borgerforeningen torsdag den 28. marts holder borgermøde om Felsteds bymidte.

Borgermøde på Damms Gård
Borgermødet om Felsteds bymidte holdes på Damms Gård torsdag den 28. marts klokken 19.Her vil det blandt andet vise sig, om der er stemning for at spærre Østergade umiddelbart vest for F24 tankstationen.

En streg og en sten

- Vi er godt klar over, at Felsted har fået mange penge til byfornyelse de senere år, men de ændringer, vi ønsker, kan groft sagt klares med en streg og en stor sten, siger Christian Skov, der selv bor i Østergade og er medlem af arbejdsgruppen.

Stenen kan spærre for gennemkørende trafik, mens stregen kan adskille bilerne fra de bløde trafikanter i Tværgade.

Hvis kommunen skulle finde nogle ekstra penge, vil borgergruppen dog også gerne have udskiftet asfalten i Tværgade, som bliver enormt glat, så snart der er den mindste frost i luften.

- Det med trafikken er en balancegang, for der skal gerne være trafik gennem en by som Felsted, så beboere og skraldebiler kan komme til. Men her skal ikke være så trafikeret, at vi lige så godt kunne bo i storbyen, pointerer Christian Skov.

Han forestiller sig, at det meste af den gennemkørende trafik vil benytte Møgelmosevej eller Sønderborgvej, hvis Østergade spærres i den østlige ende.

- Vi skal selvfølgelig have både Aabenraa Kommune og politiet med på ideen, men inden vi kan gå videre med det, skal vi have en officiel tilkendegivelse fra lokalsamfundet, og det er derfor, vi nu holder borgermøde, fastslår Christian Skov.

Felsted ønsker sig en streg og en sten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce