Fastholder kritik af Dansk Byggeris rangliste over Aabenraa Kommunes erhvervsvenlighed


Fastholder kritik af Dansk Byggeris rangliste over Aabenraa Kommunes erhvervsvenlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aabenraa. 

Læserbrev: Organisationen Dansk Byggeri, DB, føler sig trådt over tæerne, fordi jeg har kritiseret deres analyse af Aabenraa Kommunes erhvervsvenlighed.

Min holdning har intet at gøre med DB's påstand om, at Aabenraa Kommune er rykket 25 pladser ned på deres rangliste, men ret skal være ret.

Erhvervspolitisk direktør fra DB , Torben Liborius, forsøger i et læserbrev at retfærdiggøre DB's bedømmelse.

DB hævder fejlagtigt, at vi ikke har en politik om erhvervspraktik i vore folkeskoler. Det har vi naturligvis, og det foregår i et meget snævert samarbejde mellem vore skoler og UU (ungdommens uddannelsesvejledning).

Alle vore elever i 9. og 10. klasse får i god tid at vide i hvilke uger de skal i erhvervspraktik. 10. klasse tilbydes også brobygning. Fejlen på dette område medfører et fald fra en førsteplads til en sidste plads i DB's parametre. Havde DB kastet et blik på hjemmesiden UU Aabenraa ville denne fejl være undgået.

At erhvervspraktikken fungerer godt i Aabenraa ses også i det faktum at elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, er steget fra 23,0 procent til 24,8 procent.

I øvrigt er det pudsigt, at DB ikke tillægger det værdi, at kommunen hvert år investerer millioner af kroner for at gøre kontanthjælpsmodtagere egnet til arbejdsmarkedet, også til DB's medlemsvirksomheder. Klogeligt undlader Liborius at gentage DBs urigtige påstand om stigning i antallet af langtidsledige. Herudover er der andre uforklarlige negative reguleringer i DB's analyse, som for eksempel arbejdsgarantier, hvor kommunen går fra en 52. plads til 71. plads, selvom området er helt uændret.

Som tidligere nævnt mener jeg, at dansk Byggeris rangliste er ubrugelig og vildledende i sin nuværende form.

Fastholder kritik af Dansk Byggeris rangliste over Aabenraa Kommunes erhvervsvenlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce