Fakta på bordet: Ny bog belyser det tyske mindretals erindring om nazismen

Formanden for det tyske mindretal, Hinrich Jürgensen, hilser den nye bog velkommen. Arkivfoto.

Fakta på bordet: Ny bog belyser det tyske mindretals erindring om nazismen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det tyske mindretal har selv bidraget økonomisk til udgivelsen af historiker Henrik Skov Kristensens nye bog, "Gerningsmænd eller ofre?" Her sættes lup på udviklingen i mindretallets egen opfattelse af nazitiden.

Det tyske mindretals organisation, Bund Deutscher Nordschleswiger, har støttet udgivelsen af en ny bog, der stiller skarpt på mindretallets opfattelse af tiden under nazismen, besættelsestiden og det efterfølgende retsopgør.

- Der er nogle i mindretallet, der synes, at vi i stedet bør holde op med at diskutere fortiden. Men jeg er helt og aldeles uenig. Først når vi selv har gjort op med historien, kan vi begynde at stille krav til andre.

Sådan lød det fra formanden for Bund Deutscher Nordschleswiger, Hinrich Jürgensen, da han talte i forbindelse med præsentationen af museumschef Henrik Skov Kristensens nye bog, "Gerningsmænd eller ofre?".

Bogen belyser den udvikling, der er sket i mindretallet, når det gælder opfattelsen af nazitiden og den tid, der fulgte, hvor mange medlemmer af det tyske mindretal i Sønderjylland blev interneret i Fårhuslejren som et led i retsopgøret.

Hans Skov Kristensen udgav i 2011 bogen "Straffelejren", der netop handler om Fårhuslejren og de mennesker, der sad fanget her i tiden efter besættelsen.

- Den bog læste jeg med stor interesse. Den er hård i sin dom, men den er retfærdig, og vi kan som mindretal ikke bare affærdige bogen og dens konklusioner, lød det fra Hinrich Jürgensen.

- Indtil den bog kom, har det, vi kalder Fårhusmentaliteten, været fremherskende - idéen om, at vi blev forført af Hitler og uskyldigt dømt af Danmark. At vi nu kan gøre op med den mentalitet, skyldes ikke, at vi er modigere eller klogere end vores forfædre. Men tiden har arbejdet for os, fastslog mindretallets formand.

Historisk Samfund står bag
Henrik Skov Kristensens nye bog, "Gerningsmænd eller ofre?", har undertitlen "Erindringer i det tyske mindretal om nazismen, verdenskrigen og retsopgøret i komparativ belysning".Den udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland.
Anden del af Henrik Skov Kristensens værk om det tyske mindretal og opgøret med fortiden, blev præsenteret i Frøslevlejren. 
Foto: Timo Battefeld
Anden del af Henrik Skov Kristensens værk om det tyske mindretal og opgøret med fortiden, blev præsenteret i Frøslevlejren. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

Afhandling

Henrik Skov Kristensens nye bog udgør sammen med bogen "Straffelejren" en afhandling, som er antaget til forsvar i den filosofiske doktorgrad ved Syddansk Universitet. Det forsvar finder sted på Alsion i Sønderborg den 22. marts.

Ved præsentationen af bogen "Gerningsmænd eller ofre?", der fandt sted i Frøslevlejren, forklarede Henrik Skov Kristensen, hvordan han ser mindretallets erindring om nazismen og anden verdenskrig som en afspejling af den erindring, som også er gældende i Tyskland.

Men for mindretallets vedkommende kommer der noget mere ind over - nemlig det faktum, at de er borgere i en anden stat - nemlig Danmark, som havde sit eget retsopgør efter besættelsen.

Fakta på bordet: Ny bog belyser det tyske mindretals erindring om nazismen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce