Et liv med Asperger: Line fra Bolderslev kæmper med mange bump på vejen

19-årige Line Pharao Stein fra Bolderslev brugte et par timer på Aabenraa Bibliotek på at gøre andre klogere på diagnosen Asperger. Foto: Kate Frank Pommer

Et liv med Asperger: Line fra Bolderslev kæmper med mange bump på vejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som en del af Hjerneugen holdt Line Pharao Stein på Aabenraa Bibliotek et foredrag om at leve med Asperger.

Aabenraa: Livet med Asperger er ikke altid lige let, og hvis man kombinerer det med sorgen over at miste sin mor og følelsen af ikke at blive forstået af resten af samfundet, involverer det mange bump på vejen.

Sådan har det været for 19-årige Line Pharao Stein fra Bolderslev, der onsdag brugte et par timer på Aabenraa Bibliotek på at gøre andre klogere på diagnosen, så de kan få en større indsigt og forhåbentlig forstå deres kære, der også er ramt af Asperger.

- Jeg har oplevet så meget modgang, at det ville være spildt, hvis jeg ikke bruger det på at forsøge at hjælpe andre, siger hun i en pressemeddelelse fra biblioteket.

Line Pharao Stein begyndte sit foredrag med at hive guitaren frem og uden mikrofon spille og synge sin egen sang kaldet "Lyset skal findes". Sangen skrev hun, da hun havde en depression.

Har egen blog

Bedsteforældre, forældre og andre pårørende har allerede nydt godt af Line Pharao Steins fortælling, som hun også deler på sin blog og den dertilhørende facebookside. For det er svært at sætte ord på, men hun forsøger for at hjælpe andre.

- Det er mit drive, at jeg kan hjælpe andre med min historie, så det betyder alt, siger hun om de mange positive tilkendegivelser, som hun også fik en hel del af efter foredraget.

Foredraget er en del af Hjerneugen og er arrangeret i samarbejde med Bedre Psykiatri, Autismeforeningen, Autismecenter Syd og Asperggaard.

Et liv med Asperger: Line fra Bolderslev kæmper med mange bump på vejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce