Ejer af hundepension i shitstorm: - Vi bliver truet på livet

En af Hundepension Hafrans faste kunder i butikken for at købe et større parti hundefoder. Indehaver Fritz Andresen (t.h.) har oplevet stor støtte fra stamkunderne efter hetzen på Facebook. Foto: Jacob Schultz

Ejer af hundepension i shitstorm: - Vi bliver truet på livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En utilfreds kundes kritik på Facebook af Hundepension Hafran har ført til trusler og flere tusinde kritiske kommentarer. Ejeren, som har drevet pensionen i 36 år, er rystet.

Rødekro: I 36 år har Frits Andresen sammen med sin hustru, Hanne, drevet Hundepension Hafran i Årslev lidt uden for Rødekro, men nu er familien kommet i et veritabelt stormvejr.

En kunde har meldt pensionen til politiet, fordi hun mener, man har ladet en hund - en blanding af en amerikansk bulldog og en amerikansk staffordshire terrier - lide uden at have tilkaldt en dyrlæge. En konsekvens af, at to af de tre hunde, der blev indleveret og skulle gå i samme bur, kom op at slås. Kritikken har kunden, Melanie Rou, fremført offentligt på Facebook.

Fredag formiddag havde 2112 kommenteret opslaget, der var delt 7896 gange. Langt størstedel af kommentarerne er meget barske over for hundepensionen.

- Jeg skal da hilse og sige, vi er blevet offer for en shitstorm uden lige. Jeg ville gøre alt på samme måde igen. Vi passer politiets hunde, vi passer VM-hunde, vi passer hunde for millioner for anerkendte kenneler, siger Frits Andresen, Hundepension Hafran.

- Det har været en forfærdelig situation. Jeg har en datter, som er i chok over det her. Vi bliver truet på livet, truet med, at "lortet" skal brændes ned, forklarer han.

Åh nej stakkels hund. I har forhåbentlig politianmeldt stedet for vanrøgt. Han skulle fandme selv ha samme tur.
Bibi Christensen på Facebook.
Frits Andresen er sammen med sin hustru, Hanne, indehaver af Hundepension Hafran, som er røget ind i en hetz på nettet, efter han måtte stoppe et hundeslagsmål. Foto: Jacob Schultz
Frits Andresen er sammen med sin hustru, Hanne, indehaver af Hundepension Hafran, som er røget ind i en hetz på nettet, efter han måtte stoppe et hundeslagsmål. Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz

Parat til at lukke

Frits Andresen ved helt enkelt ikke, hvad der har ramt ham.

- Vi har passet hunde i 36 år, har 8000 overnatninger om året, og vi føler os simpelthen så meget hængt ud. Vi har altid fået super-smileyer uden nogen former for anmærkninger, siger han.

- Jeg er ved at sælge min virksomhed, og de folk, der er ved at købe den, er også i chok. Det er helt vanvittigt, som det er pisket op, mener Frits Andresen.

Han har selv en tese om, hvor kunden henter sin støtte.

- Profilerne bag opslagene bærer præg af, at de er fra kamphundegrupper, som føler sig forfulgt. Folk, som slet ikke har været her. Det er næsten umuligt at få manet til jorden, synes Frits Andresen.

Til gengæld har indehaverne af Hundepension Hafran oplevet stor opbakning fra faste kunder.

- Vi har fået chokolade og blomster fra folk, som kender os. Alle vores faste kunder. "Vi ved godt, historien er en helt anden", siger de, forklarer Frits Andresen.

Den ultimative udgang på sagen kan blive en lukning.

- Det har været et helvede for os. Det rører os. Vi har ikke sovet i flere nætter på grund af det her. Det skubber også til vores faglige stolthed, at vi skal svines til på alle måder. Jeg har det sådan, at hvis vi ikke får solgt hundepensionen, og der kommer en afklaring, så lukker vi den bare, fastslår Frits Andresen.

Opdateret: Begrebet "kamphund" er blevet fjernet fra artiklen, da udtrykket kan misforstås og i øvrigt fjerner fokus fra historien.

Ejer af hundepension i shitstorm: - Vi bliver truet på livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce