Efterskole lagde kølen til "Skibet"

Den lille grå Ferguson var kørt i stilling for at køre den jord væk, som eleverne tog med deres første spadestik. Tilbygningen til idrætshallen står færdig til jul. Den A.P. Møllerske Støttefond har doneret 8,5 millioner kroner til byggeriet, der kommer til at stå i godt ti millioner kroner. Foto: Jan Sternkopf

Efterskole lagde kølen til "Skibet"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eleverne på Aabæk Efterskole greb spaden for at grave ud til en tilbygning, som for størstedelen er finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond

Aabæk: Et nybyggeri til "en hulens masse penge" tog sin begyndelse ved Aabæk Efterskole torsdag middag, hvor eleverne efter tur tog første spadestik til det, som i løbet af de kommende måneder bliver til "Skibet".

Det er en tilbygning til den eksisterende idrætshal, forklarer forstander Thomas Frickmann, og faciliteterne med fitness-rum, undervisningslokale, bad og fællesrum skal primært bruges af elever i skolens idrætslinje, men også af de øvrige elever, påpeger forstanderen.

- Vi vil gerne lære dem at være mere selv-aktive, så eleverne får et "kørekort" til centeret, som de kan bruge døgnet rundt, fortæller Thomas Frickmann.

Det var en "historisk dag" for skolen, mente han. Blandt andet fordi Den A.P. Møllerske Støttefond har bidraget med 8,5 millioner kroner til byggeriet.

- Vi søgte i første omgang om fire millioner kroner - men Støttefonden opgraderede selv projektet til det dobbelte. Ialt står det til godt ti millioner kroner, idet vi selv har sparet to millioner kroner op til formålet.

Henvendt til eleverne sagde han:

- Det er jer elever, der har en kæmpeaktie i det hér. Mange af jer vil gansske vist ikke nå at se byggeriet stå færdig til jul i år, men når I kommer til gammel-elev-dag i årene fremover, så vil I kunne fortælle jeres børn og børnebørn med stolthed, at uden jer ville dette byggeri ikke være blevet til noget.

Og så fik næst-yngste elev Jack Rasmussen æren af at sætte den gyldne spade i jorden første gang. Herefter gik det slag i slag, idet alle eleverne holdvis blev kaldt til skovlen for at give deres bidrag til byggeriet.

Efterskole lagde kølen til "Skibet"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce