Det vrimler med lopper i Vilsbæk

De frivillige i Vilsbæk har igen samlet masser af lopper. Arkivfoto: Ulrik Pedersen.

Det vrimler med lopper i Vilsbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vilsbæk-Huset tager nye metoder i brug for at skaffe kunder til det store loppemarked i den kommende weekend. Huset reklamerer på kommunens infotavler. Alle depoter er fyldt med ting og sager.

VILSBÆK: Det sker kun hvert andet år, men til gengæld giver de den hele armen, når der er loppemarked i Vilsbæk-Huset i Vilsbæk.

Denne gang har bestyrelsen taget en ny metode i brug. De har købt reklamer på de infotavler - også kaldet pyloner, som kommunen har placeret ved indkørslen til de større byer.

- Det var faktisk ganske billigt. For 500 kroner får vi reklame i en hel uge, fortæller Hans B. Asmussen, der er formand for Vilsbæk-Huset.

- Til gengæld tror jeg, der ville være langt flere foreninger, der benyttede pylonerne, hvis det blev mere enkelt at bestille en reklameplads. Det foregår over nettet og er ret kompliceret, fortæller formanden.

Han håber at reklame og venligsindede vejrguder vil få rigtigt mange folk til at lægge vejen forbi Vilsbæk i den kommende weekend, hvor der er loppemarked både i Vilsbæk-Huset, i et stort telt og i det fri.

- Vi har utroligt meget i vores depoter denne gang. Vi har blandt andet nogle næsten nye møbler og masser af bøger af alle slags. Vi har depoter forskellige steder - blandt andet i et par lader og staldbygninger og i en stor skibscontainer, og de har alle været fyldt, fortæller Hans B. Asmussen.

Café med mere
Den kommende weekends store loppemarked er åbent fra 10 til 16 både lørdag og søndag.De trætte kunder kan slutte besøget med at hvile ben og støtte omsætningen i cafeen, hvor der både er øl, kaffe, kage og grillpølser.

Hus og gadelys

Det frivillige i Vilsbæk har holdt loppemarked hvert andet år de seneste 36 år, og pengene er altid gået til gavn for byen.

- Vi skaffede penge til Vilsbæk-Huset i sin tid gennem loppemarkederne, og vi har også fået en brandbil og gadelys i byen for penge, der er kommet ind via loppemarkedet, fortæller Vilsbæk-Husets formand, der selv har været med gennem alle årene.

For fire år siden lød overskuddet på 90.000 kroner, og for to år siden kom der 64.000 kroner i kassen.

- I år skal vi bruge overskuddet til at sætte Vilsbæk-Husets grovkøkken i stand og til nye køleskabe. Vi har faktisk allerede brugt nogle af pengene til nye borde-bænkesæt til terrassen. Dem skal vi jo bruge til loppemarkedet, beretter Hans B. Asmussen.

Det vrimler med lopper i Vilsbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce