De voksne får konkurrence: 550 børn løber deres egen DHL-stafet

Sidste år løb 250 børn for første gang DHL-stafet i Aabenraa. I år kommer over dobbelt så mange børn og løber på Aabenraa Stadion den 21. august. Foto: Mie Christiansen/Sport Event Syd

De voksne får konkurrence: 550 børn løber deres egen DHL-stafet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sidste år fik børnene deres egen DHL-stafet. I år bliver den stafet udvidet, og der er lige nu 550 børn tilmeldt.

Aabenraa: I fem år har de voksne haft deres DHL-stafet, og sidste år fik børnene så endelig deres egen. Her løb 250 børn med i et forsøg, som de to daværende praktikanter ved Sport Event Syd, Stephanie Riding og Mie Christiansen, fik lov til at prøve kræfter med at arrangere.

I år er kun Mie Christiansen tilbage, og det samme er Børne-DHL, som er blevet udvidet til at omfatte fire skoler samt Julemærkehjemmet.

- Sidste år var det kun 4., 5. og 6. klasserne fra Kongehøjskolen, som deltog, fordi vi lige skulle starte op og se, om alle synes, det var sjovt. Det gjorde de heldigvis, og derfor udvider vi det til flere skoler i år, fortæller Per Hussmann fra Sport Event Syd, som står bag begge DHL-stafetter.

Lige nu er der tilmeldt 550 børn mod 250 børn sidste år. Børnene kommer fra Kongehøjskolen, Løjt Skole, Stubbæk Skole, Friskolen samt fra Julemærkehjemmet i Kollund.

Per Hussmann glæder sig til at opleve den stemning, der var sidste år på stadion, da børnene løb.

- Det fedeste sidste år var at se, hvordan børnene blev motiveret af selve stafet-konceptet. At de var del af noget andet, hvor man er afhængige af hinanden, så det nytter ikke at give op, for det er ikke dem selv, det drejer sig om den dag, siger Per Hussmann, som vil lade Børne-DHL vokse stille og roligt og derefter udvide med flere alderstrin.

Børne-DHL foregår samme dag som de voksnes DHL, nemlig onsdag den 21. august. Børnene løber fra klokken 10, hvor de voksne først løber fra klokken 18.

Børnene løber den samme rute mellem teltene som de voksne, men kun 2,5 kilometer i skoven mod de voksnes 5 kilometer. Børnene får også startnumre og skal løbe med depeche. De løber i hold af fire og får medaljer, når løbet er slut.

De voksne får konkurrence: 550 børn løber deres egen DHL-stafet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce