De mest savnede skraldespande stilles op igen

Det var ikke alle borgere, der var lige begejstrede, da kommunen i januar begyndte at fjerne kommunale skraldespande. Arkivfoto: Mikkel Sølvberg Abildgaard

De mest savnede skraldespande stilles op igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I løbet af året har kommunen fjernet 388 kommunale skraldespande. Nu skal nogle af dem op igen, men ikke nødvendigvis dér, hvor de stod før.

AABENRAA: Det gik ikke stille for sig, da Aabenraa Kommune først på året begyndte at fjerne nogle af de mange skraldespande, der stod rundt omkring på offentlige arealer. Det fik borgere til at protestere direkte til kommunen eller skrive læserbreve.

Protesterne blev hørt på rådhuset, og derfor var der kommet ekstra 200.000 kroner til tømning af skraldespande med på det budget for 2018, som byrådet havde til førstebehandling onsdag.

Det var en effektiv udtynding af skraldespande, der foregik i årets første måneder. Ikke færre end 388 skraldespande blev samlet ind. Formanden for teknisk udvalg, Bent Sørensen (V), forklarer, at der ikke er dem alle, der stilles op igen.

- Planen er, at vi nu vil inddrage borgerne gennem Facebook, og så vil vi sende mails til borgerforeninger og lokalråd for at få deres vurdering af, hvor der er brug for skraldespande, forklarer han.

Uvist hvor mange
Aabenraa Kommune fjernede først på året 388 skraldespande.Det har hele tiden været planen, at nogle af dem skulle op igen, når kommunen havde observeret borgernes adfærd i forhold til skrald.

Nu ser der ud til at komme 200.000 kroner ekstra på budgettet til tømning af skraldespande, og det betyder, at der kommer lidt flere spande op igen i forhold til, hvad der oprindeligt var planlagt.

Idéer fra borgerne

Kommunen vil også gene have kreative idéer til, hvordan skraldespandene kan udformes og placeres, så de også bliver brugt.

- Det er ikke sikkert, skraldespandene lige kommer til at stå de samme steder som før. Det er også muligt, at der måske kun skal stå én skraldespand på et sted, hvor der tidligere har været tre, siger Bent Sørensen.

- Vi vidste godt, at vi tog for hårdt fat, da vi fjernede skraldespande, men det var også for at regulere adfærden og finde ud af, hvor der måske ikke behøver at være en skraldespand, siger Kurt Andresen (SP), der er næstformand i teknisk udvalg.

Teknisk udvalg besluttede oprindeligt at fjerne nogle af skraldespandene for at spare penge. De er nemlig dyre i drift, fordi der løbende skal folk ud og tømme dem, og nogle steder var der meget lidt skrald i skraldespandene.

- Selvfølgelig skal der være skraldespande ved strande, og hvor der ellers er mange mennesker, der samles, men måske behøver der ikke være en skraldespand på alle rastepladser. Hvis folk kan tage madpakken med ud i naturen, kan de vel også tage papiret med tilbage, mener Bent Sørensen.

De mest savnede skraldespande stilles op igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce